Annonce
Frederiksberg

Nyt afhentningssted: Hent dine pakker på Nyelandsvej

Annonce

PAKKER: Hvis du bor i området omkring Nyelandsvej og mener, der er for langt, når du skal hente dine pakker, er der måske godt nyt. Torsdag 11. juli åbner PostNord nemlig en ny Collect Shop i Elite Købmand på Nyelandsvej 55, hvor man nemt og hurtigt kan hente sine pakker.

»Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde borgerne på Frederiksberg endnu et sted, hvor de nemt og hurtigt kan hente deres pakker. Vi ved, at vores kunder vil hente deres pakker lige dér, hvor det passer dem, og når det passer dem, og åbningen er et vigtigt skridt mod at gøre hverdagen lettere for pakkemodtagerne,« siger Tonny Povlsen, der er distriktschef i PostNord.

I den nye Collect Shop kan kunderne hente og sende pakker samt sende breve, som de har frankeret hjemmefra. Collect Shoppen vil være tilgængelig i hele butikkens åbningstid, som er mandag-søndag fra kl. 9-22.

»Det har stor betydning for os, at vi nu kan tilbyde vores kunder endnu en god service i form af muligheden for at hente deres pakker hos os. Vi glæder os til at komme i gang og til at hilse på de nye pakkekunder,« fortæller Naveed Akhtar, som er indehaver af Elite Købmand på Frederiksberg.

Collect Shoppen hos Elite Købmand er ét af de 500 nye udleveringssteder, som PostNord åbner i indeværende år.

nmb

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

Er haven for alle?

Frederiksberg

Skolehaverne skal prioriteres

Annonce