I ikke-coronatider er januar måned lig med orienteringsaftener på NEXT Københavns Mediegymnasium i Julius Thomsens Gade. På grund af den verserende pandemi er disse infoaftener i år flyttet over på YouTube.
12., 21. og 28. januar kl. 19.00 kan unge uddannelsessøgende derfor sidde hjemme foran skærmen og danne sig et indtryk af gymnasiet, når der sendes online-orienteringsaftener live fra Julius Thomsens Gade. Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på mediegym.dk/online.