Annonce
Byudvikling

Påskønnelse: Venligboligerne præmieret for at forskønne Frederiksberg

Venligboligerne står "stablet" som byggeklodser i enheder. Foto: ONV Arkitekter
Annonce

Venligbolig Plus på Roskildevej 54 er netop blevet præmieret med et diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Venligboligerne er et kollegiebyggeri, som både huser studerende og flygtninge. De to grupper hjælper og beriger hinanden i et tæt og forpligtende fællesskab.

Byggeriet, også kaldet Delehusene, ligger i et ellers ubenyttet hjørne af Solbjerg Kirkegaard. Det består af 41 præfabrikerede boliger i træ af høj kvalitet på hver 33 kvadratmeter. Boligerne  står "stablet" omkring en ståltrappe som byggeklodser i enheder eller kuber, der er placeret forskudt for hinanden.

På den måde får alle beboere del i udsigten til kirkegårdens smukke, gamle træer. Hver kube har desuden fælles tagterrasse, vaskeri og køkken samt gårdtrapperum på alle etager.

- Venligbolig Plus er forbilledligt tænkt, omsorgsfuldt tegnet og smukt udført, hedder det i motivationen til hæderen.

We Do Democracy og ONV Arkitekter står for idé og koncept. Sidstnævnte er også byggeriets arkitekt, mens Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB) er bygherre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Noget godt har coronaen gjort

Kultur

Aveny-T mister milliontilskud

Debat

Konservativ ordentlighed?

Debat

Hvorfor er der så få der bliver testet?

Klumme

Vi er alle sammen vores egne

Annonce