Da regeringen torsdag ved middagstid præsenterede sin 106 milliarder kroner dyre infrastrukturplan var det uden at nævne en eventuel nedrivning af Bispeengbuen og fritlægning af Ladegårdsåen med et eneste ord.
Det skuffer Ruben Kidde fra regeringens støtteparti, Det Radikale Venstre. Kidde er medlem af kommunalbestyrelsen og by- og miljøudvalget på Frederiksberg og sad indtil for nylig i Folketinget, da han vikarierede for Ida Auken.
- Mens regeringen kaster milliarder efter mere motorvejs-asfalt, må indbyggerne i hovedstaden igen se langt efter penge til grøn infrastruktur. Bispengebuen glimrer ved sit fravær i regeringens udspil, siger Ruden Kidde og fortsætter:
- Lokale kræfter fra begge sider af den politiske midte har fremlagt en køreklar plan til, hvordan vi får bugt med en af de største bommerter i dansk trafikhistorie og etablerer et bæredygtigt og rart byrum. Det eneste vi mangler, er et overkommeligt økonomisk rygstød og grønt lys fra staten, som ejer Bispeengbuen, lyder det fra en tydeligt skuffet Kidde.
Ruben KiddeVed ikke at øremærke penge til Bispengebuen, skubber regeringen problemet foran sig.
Om konsekvenserne forbigåelsen af Bispeengbuen siger han:
- Ved ikke at øremærke penge til Bispengebuen, skubber regeringen problemet foran sig. Nu kan staten i stedet se frem til inden for 10 år at skulle finde et trecifret millionbeløb på at renovere Buen. Ellers falder konstruktionen simpelthen sammen. Får Bispengebuen lov til at blive stående, bliver den et monument over regeringens brudte valgløfter og uambitiøse klimapolitik. Det er ikke godt nok, fastslår Ruben Kidde.
Mange har lovet meget
Han får opbakning af Anders Jensen fra borgerinitiativet Åbn Åen.
Han kalder det skuffende, at finansministeren ikke vil tage ansvar for en statslig motorvejsbro, hvor bilerne kører otte meter fra folks soveværelser.
Alligevel er han fortrøstningsfuld.
- Nu må vi have nogle af de andre partier på banen i forhandlingerne. Der er mange, der har lovet rigtigt meget, så mon ikke det nok skal gå, siger han.
Nedrivning kræver hjælp fra staten
Både i Københavns Kommune og i Frederiksberg Kommune har de afsat penge til at undersøge, hvordan en nedrivning kan finansieres.
Det skal blandt andet ske ved at sælge byggegrunde på de områder, der bliver fritlagt, hvis og såfremt Buen bliver fjernet.
Den plan ventes at ligge klar i 2023, men allerede nu har kommunerne gjort det klart, at en plan vil være afhængig af, at staten bidrager økonomisk.
