Annonce
Frederiksberg

Regeringen afviser trængselsafgift i København for biler

Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger nej til at indføre en trængselsafgift i hovedstaden.
Annonce

Regeringen vil ikke være med til at indføre en såkaldt trængselsafgift for bilister i miljøzonen i København og på Frederiksberg.

Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S) fredag ved et doorstep i Transportministeriet.

Idéen om at indføre en trængselsafgift var ellers med, da Kommissionen for grøn omstilling af personbiler tidligere fredag fremlagde sin anden delrapport.

Kommissionen har arbejdet med både en minutmodel og en dagsmodel, altså hvor bilister betaler en afgift afhængig af, om de kører inde i miljøzonen i et antal minutter eller en hel dag.

Betalingen skal også være afhængig af, om man kører i eller uden for myldretiden, der er defineret som mellem klokken 7-9 og klokken 15-17.

Socialdemokratiet havde for en del år siden planer om at indføre betaling for kørsel omkring København.

Tilbage i 2012 måtte den daværende S-R-SF-regering efter massiv modstand skrinlægge planerne om at indføre en såkaldt betalingsring.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Flere grønne gavle, tak

Debat

Er bæredygtighed da virkelig så slemt?

Annonce