Annonce
Frederiksberg

Søndermarken-skandalen: Beboere har indsamlet underskrifter mod afstemning

Beboerne i Bebyggelsen Søndermarken har indsamlet underskrifter mod afstemningen om genhusning. Foto: Bo Børresen
Et massivt flertal blandt beboerne i Bebyggelsen Søndermarken kræver en afstemning om genhusning aflyst, da et ja vil betyde en ekstraregning på 69 millioner kroner. I går blev 166 underskrifter sendt af sted til KAB.
Annonce

27. juli indkaldte Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB) beboerne i Bebyggelsen Søndermarken til et ekstraordinært afdelingsmøde til afholdelse på mandag 10. august kl. 19.00 på Scandic Falkoner.

Eneste reelle punkt på dagsordenen var et forslag fra FFB’s organisationsbestyrelse om midlertidig genhusning af beboerne i blok 1 og 2.

Annonce

Ekstraregning på 69 millioner kroner

En genhusning har længe stået øverst på ønskelisten blandt beboerne i den skandale- og renoveringsramte bebyggelse. Alligevel bimlede alarmklokkerne straks blandt beboere med udsigten til en afstemning om genhusning.


Stemmer vi ja til genhusningen, stemmer vi samtidig ja til at få en ekstraregning på 69 millioner kroner.

Tina Gliese Schjerling


Beboerrepræsentant Tina Gliese Schjerling forklarer:

- Der er ingen tvivl om, at vi beboere selvfølgelig skal genhuses, da der gentagne gange er fundet giftige stoffer over grænseværdierne på beboede arealer. Vi siger imidlertid stop til, at beslutningen er op til os, siger hun og uddyber:

- Stemmer vi ja til genhusningen, stemmer vi samtidig ja til at få en ekstraregning på 69 millioner kroner. En regning som blandt andet skyldes dårlig styring af projektet fra bygherrers og entreprenørs side, og som vi beboere ikke har andel i, men til gengæld har lidt voldsomt under.

Tina Gliese Schjerling, beboerrepræsentant i Bebyggelsen Søndermarken. Privatfoto

Tina Gliese Schjerling fortsætter:

- Vi mener ikke, at genhusningen skal ligge beboerne økonomisk til last. Vores krav er derfor tydeligt: Beboerne i blok 1 og 2 skal genhuses med al indbo og ejendele, og finansieringen af genhusning må findes ad andre veje end gennem huslejen.

Annonce

166 modstandere

Tina Gliese Schjerling stillede sig i spidsen for en underskriftindsamling blandt beboerne, hvor man gør det klart, at man ikke vil acceptere den planlagte afstemning.

- Vi var i kontakt med 141 lejemål i Søndermarken. Kun 13 ønskede ikke at skrive under, mens 166 straks skrev under. Nogle lejemål har mere end én lejer. Derfor er antallet af underskrifter højere end det antal lejemål, vi var i kontakt med, forklarer Tina Gliese Schjerling.

De 166 underskrifter blev torsdag sendt til KAB (Københavns Almindelige Boligselskab) med et krav om, at mandagens afstemning om genhusning skulle aflyses.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Er den lokale idræt bange for børn?

Politi

Cyklist skubbet af cyklen på Howitzvej

Debat

Tillid forpligter

Klumme

Historiens store viskelæder

Klumme

Septembers himmel

Nyåbnet

Ny frisørsalon: Bliv smuk på spansk

Kronik

KRONIK: Bag den gule trøje

Debat

Fantastisk for idrætten på Frederiksberg

Miljø

53 nye elbusser på vej

Debat

Nej til p-kælder – ja til ny høring

Debat

Nu dratter folkehelten snart af soklen

Politi

Formodede drabsmænd anholdt og sigtet

Annonce