Annonce
Skandale

Søndermarken-skandalen: Politisk krav om akut genhusning

Lone Loklindt smiler på dette arkivfoto - men det gør hun bestemt ikke over skandalen i Søndermarken.
"Der er nyfødte børn der bor i hyperfarligt byggestøv, der er folk der får spontant næseblod, der meldes om folk der pludselig får luftvejsproblemer, og beboerne bliver udsat for ekstrem stress på grund af larmen fra arbejdet. Det er skammeligt at det er kommet her til". Kommunalbestyrelsesmedlem Lone Loklindt kræver genhusning nu.
Annonce

Der er få lokalpolitikere der har arbejdet så hårdt i kulissen, som Radikale Venstres Lone Loklindt, når det kommer til den verserende byggeskandale i Søndermarken.

I månedsvis har hun ført beboernes bekymringer videre, og det var da også Lone Loklindt der fik to læger fra Bispebjerg Hospital til ved selvsyn at analysere og derefter fælde en hård dom over den sundhedsskadelige risiko for beboerne.

I sidste uge kunne vi så her i spalterne fortælle, at Frederiksberg Kommune med borgmester Simon Aggesen i spidsen, havde fået stoppet byggeriet efter at kommunens tilsyn kunne konstatere asbest og andre skadelige partikler i støvet i Søndermarkens lejligheder. Men alt for sent, understreger Loklindt.

- Jeg er glad for at der sker en positiv udvikling for beboerne, men det var sandelig da også på tide. Alvoren er alt for sent gået op for borgmesteren, og man har fra forvaltningens side slet, slet ikke været offensive nok. Vi kunne og burde have gjort dette for måneder siden, siger Lone Loklindt til FrederiksbergLIV.dk

Annonce

Beboere vil stemme efter pengepungen

Da kommunen gav et strakspåbud om at stoppe arbejdet, blev al genhusning også sat på stand-by. Først den 10. august skal beboerne mødes til et ekstraordinært møde, hvor beboerne skal stemme om en genhusningsløsning.

Indtil da kan beboerne flytte på små hotelværelser, der langt fra matcher de rammer en dagligdag påkræver - og langt fra hjem, skole, daginstitutioner. En skandale, mener Loklindt.


Menneskers sundhed er sat unødigt på spil, og det skal vi som samfund tage hånd om. Derfor må vi kræve genhusning nu. Kan man være andet bekendt? Nej!


- Jeg hører ikke at borgmesteren og kommunen stiller krav om genhusning, eller hvad man vil gøre hvis der bliver stemt om en dårlig genhusningsplan på mødet den 10. august. Her vil der jo stemmes ud fra blandt andet økonomiske forhold, og hvis regningen ser ud til at blive for stor for beboerne for en god genhusningsplan, ja, så stemmer man efter pengepungen. Det er jo en skandale at de ikke for længst er blevet genhuset. Jeg synes vi skal kræve, at de berørte beboere skal genhuses nu. Ikke i næste uge. Men nu, understreger Lone Loklindt, og fortsætter.

- Der er nyfødte børn der bor i hyperfarligt byggestøv, der er folk der får spontant næseblod, der meldes om folk der pludselig får luftvejsproblemer, og beboerne bliver udsat for ekstrem stress på grund af larmen fra arbejdet. Det er skammeligt at det er kommet her til. Menneskers sundhed er sat unødigt på spil, og det skal vi som samfund tage hånd om. Derfor må vi kræve total genhusning for alle der er berørt. Nu. Kan man være andet bekendt? Nej!

Renoveringsarbejdet blev stoppet af kommunen, da kommunens tilsyn kunne bekræfte fundet af blandt andet asbest i byggestøvet. Nu skal beboerne så den 10. august stemme om en genhusningsplan. Indtil da kan de vælge at bo på hotel i Sydhavnen.Foto: Bo Børresen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Hvor er ledelsen i Grænseforeningen?

Underholdning

Wivel og Frobenius er vilde med ord

Budget21

Borgermøde om budgettet 2021

Galleri

Nordens Plads og de skjulte perler

Frederiksberg

Gratis hul i øret

Klumme

Manden på risten

Debat

Teksten på stenen er absurd

Annonce