PostNord åbner i denne uge et nyt udleveringssted i Phoenix Mobile på Falkoner Allé 42. Her kan man nu nemt og hurtigt hente sine julepakker fra den stigende nethandel.
Især op til jul og Black Friday bliver der bestilt mange pakker, og PostNord håber, at det vil gøre den travle shopping i de kommende måneder lettere for pakkemodtagerne.
I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Phoenix Mobile på Falkoner Allé har åbent mandag til fredag klokken 10.00-18.00 og lørdag klokken 10.00-16.00.
PostNord har med over 2.500 butikker Danmarks største netværk af udleveringssteder.