23. december havde Henrik Thrane et indlæg i Frederiksberg Bladet under titlen 'PostSnyd leverer ikke til døren'.
Som barn boede jeg over for Danmarks ældste posthus, på Købmagergade i København. Når postbudene gik ud med brevpost skete det klokken 8, 10, 12, 14 samt til erhvervslivet i København K klokken 16. Fra vore vinduer sås de belæssede postbude.
Jeg bestiller hver måned forsendelser via nettet og modtager mail om hvilken dag, pakkerne bliver leveret. Det er da fin service, for så kan man måske være hjemme. Slut i 2020 kom mail med info om en pakke, så jeg indrettede mig på hjemmearbejde den dag.
David GerschwaldEfter nogen søgen blev det konstateret, at pakken ikke var der.
Dagen kom uden at pakken blev leveret. En mail kom om, at da jeg ikke havde været hjemme, kunne pakken hentes i postudleveringen. Det vidste jeg var på H.C. Ørsteds Vej/Rosenørns Allé, så det var nemt at gå derover.
Jeg kom efter min pakke. Stod udendørs i køen til det blev min tur. Efter nogen søgen blev det konstateret, at pakken ikke var der. Det blev undersøgt, hvor den var endt, så inden jeg forlod pakkeudleveringen var beskeden: "Din pakke findes hos Føtex på Nordre Fasanvej". Hjem efter bilen og afsted til næste kø.
Uden egen bil ville nogen skulle ud på en prøvelse, for at få en u-handy pakke bragt hjem. Når man forestiller sig ældre, muligvis dårligt gående, for eksempel med rollator, eller selv unge med barnevogn, så bliver sådan en oplevelse jo et surt og måske dyrt slæb. Det bør PostNord da kunne gøre langt bedre.