Annonce
Debat

Skal vi glæde os til byens nye vandværk?

Opførelsen af Frederiksbergs nye blødgøringsvandværk på Stæhr Johansens Vej gik i gang i efteråret 2020. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd

Læserbrev: Frederiksberg Vandværk skal udbygges. Formålet skulle blandt andet være at få plads til at afkalke drikkevandet til glæde for diverse maskiner, toiletter, fliser og så videre. Så vidt, så godt.

Men hvad med menneskene, som drikker vandet? Bliver processen god for os?

For nogle år siden besøgte jeg vandværket på åbent hus-dag, hvor man fremviste en sympatisk, mekanisk afkalkningsmetode, "spaghettimetoden", hvor kalken satte sig på en masse små rør.

Denne mekaniske metode fjerner imidlertid mindre kalk fra vandet, end den kemiske ludmetode, som man blandt andet derfor nu har valgt på Frederiksberg.

Har vi brug for at vores drikkevand bliver udsat for mere kemi? I Tårnby Kommune joniserer man drikkevandet. Hvad er den "grønneste" metode? Har Frederiksberg valgt en billig løsning, og har vi "råd" til det. Hvad mener biokemikerne?

Svar fra Lotte Lindboe, kommunikationskonsulent Frederiksberg Forsyning

Vores kunder er generelt meget optagede af bæredygtighed, og som forsyningsselskab har vi et mål om at understøtte Frederiksberg Kommune i at blive landets mest bæredygtige kommune.

Vores nye vandværk skal blandt andet huse vores blødgøringsanlæg. Det bliver baseret på topmoderne tekniske løsninger af høj kvalitet - blandt andet teknologi, som styrker processen med at rense vandet.

Selve blødgøringsanlægget blødgører via pellet-metoden. For at blødgøre vandet tilsættes lud, der hæver vandets pH-værdi, så kalken udfældes til kalkpiller, der kan bruges i industrien, blandt andet til byggematerialer og hønsefoder.

Når den proces er slut, tilsættes CO2, som gør pH-værdien neutral igen. Forud for beslutningen om at vælge pellet-metoden ligger et skitseprojekt og måneders test med prøveanlæg, så beslutningen er taget på et oplyst grundlag og ud fra en betragtning om, at det er den sikreste såvel som den økonomisk og miljømæssigt mest bæredygtige metode for Frederiksberg.


Når vi får blødt vand på Frederiksberg, kan vi glæde os til at skulle bruge mindre knofedt på at rense kalk af fliser og vaske i hjemmet.

Lotte Lindboe


Metoden er gennemprøvet i HOFOR, der også skal håndtere store mængder vand i deres proces med blødt vand til København. "Spaghettimetoden" havde vi kik på længe, men metoden blev afvist, da den ikke var gennemprøvet i forhold til at håndtere så store mængder vand.

Anlægget afkalker vandet, så det går fra at have en hårdhedsgrad på fra 22-30 dh til cirka10 dh. Smagsmæssigt vil vandet ikke være anderledes – med mindre man er feinschmecker, hvad angår vand. Sundhedsmæssigt vil der heller ikke være en forskel.

I Danmark har vi ekstremt strenge krav til drikkevand. Det skal behandles som en fødevare. Derfor kan man som kunde være tryg ved, at det vand, man modtager, er af høj kvalitet.

Når vi får blødt vand på Frederiksberg, kan vi glæde os til at skulle bruge mindre knofedt på at rense kalk af fliser og vaske i hjemmet. Vaske- og opvaskemaskiner vil bruge mindre energi og holde længere.

Desuden vil blødgøring på længere sigt føre til mindre tilkalkede vandrør og installationer. Så skal der bruges mindre energi på at sende vandet ud til kunderne, og behovet for reparationer bliver mindre. Det er med til at holde udgifterne på at drifte vandledningsnettet nede.

Også på spildevands-renseanlægget medfører blødgøring af vandet en ret betydelig energibesparelse, der udgør to tredjedele af den samlede samfundsmæssige besparelse. De besparelser kommer i sidste ende vores kunder til gode.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce