Annonce
Debat

Socialdemokratisk viceborgmester: John Winther (K) bør æres

Socialdemokratiets 2. viceborgmester Michael Vindfeldt ønsker at hædre den tidligere konservative borgmester, John Winther. Foto: Bo Børresen
Annonce

Læserbrev: Jeanette Bernard skrev i Frederiksberg Bladet i sidste uge, at det er på tide, at kommunalbestyrelsen opkalder en plads eller vej efter tidligere borgmester John Winther (K).

Måske det vil overraske nogen, men det er jeg som socialdemokratisk viceborgmester helt enig i. Faktisk skrev jeg straks, da John Winther døde til den daværende borgmester og kondolerede og lovede mit partis støtte til en passende hædring ved lejlighed. En ære til en klassisk ordentlig Frederiksberg-borgmester.


Hans indsats som byens førstemand i næsten 25 år kan ikke forklejnes.

Michael Vindfeldt (S)


Jeg har ikke selv siddet i kommunalbestyrelsen med John Winther, men hans indsats som byens førstemand i næsten 25 år kan ikke forklejnes. Sammen med blandt andre den daværende viceborgmester Grete Andersen (S) har han i den grad stået i spidsen for mange af sporene til det moderne Frederiksberg.

Jeg kendte ham selv fra mange sammenhænge efter han var gået af, og hvor han blandt andet var ældrerådsformand. Altid med forstandige og spidsfindige kommentarer og gode inputs.

Jeg husker også engang, hvor jeg var inviteret i Rotary og holdt oplæg - blandt andet om min inspiration og drivkraft som socialdemokratisk politiker, inklusiv mit forbillede Svend Auken. På trods af dette forbillede og mit oplæg konstaterede John tørt bagefter: ”Du kunne nu være blevet en udmærket konservativ, Michael.”

Det kunne jeg nu ikke, men jeg synes godt, man i politik kan rose ”modstandere”, der har gjort en forskel - en positiv forskel. Og det har tidligere borgmester John Winther. Derfor er Socialdemokratiet fortsat helt klar til at stemme for en passende hædring af ham ved navngivning af en plads eller vej efter Winther.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Affaldet hober sig fortsat op på Frederiksberg

Debat

Vi skal bevare Hospitalsgrundens grønne præg

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

DEBAT

Er der julelys på nettet, hr. minister?

Klumme

Som kornet i jorden

Debat

Mændenes kønskamp i den frederiksbergske folkeskole

Debat

Ligestilling på vejskilte og i lyssignaler

Klumme

Ild i uniformerne

Debat

S og EL: Sænk farten på Frederiksberg

Klumme

For to kroner leverpostej

Byliv

Falkebænkene er tilbage på Sankt Thomas Plads

Klumme

Klumme: Kvindernes læremester

Annonce