Annonce
Klumme

Som kornet i jorden

Sognepræst Michael Brautsch, Frederiksberg Sogn. Foto: Trine Jerichau Roslev
Annonce

På denne tid af året har vintersæden allerede ligget i jorden et par måneder – hvede, byg og rug. I dag vil vi ikke (som i Bibelen) sige, det sker af sig selv – en moderne landmand skal både sikre sig mod svamp og ukrudt, gøde jorden og tilse på alle måder. Ja, bonden skal kultivere, det vil sige bearbejde og forme, så det passer til menneskets behov. Sten skal fjernes fra jorden, marken skal have en vis størrelse, og der skal være adgang til de store maskiner, der bruges til at så, harve, høste og pløje med. En landmand uddanner sig bestandigt og planteavlskonsulenter finder bestandigt på nye og bedre metoder til sundere og større udbytte.

Og er det ikke på samme måde med os mennesker? Er vi ikke også født ufærdige, som kornet der bliver lagt i jorden, ude af stand til at klare livet? Så bliver vi hjulpet, passet og plejet. Nogen i himlen og på jorden tager sig af os, drager med os op på bakkerne og bjergtinderne, så vi kan se længere og dybere, få indsigt og blive opdraget. Vi bliver i stand til at tale med andre om andet end vores egne behov, vi får blik for, at der er større sammenhænge i livet – en højere mening, som kunst og ånd må hjælpe os med at få fornemmelse for.


Vi deler forståelsen op i tro og viden og finder ud af, at selvom mennesker er forskellige, så deler vi alle det vigtigste, for alle er vi Guds børn.

Michael Brautsch


Vi deler forståelsen op i tro og viden og finder ud af, at selvom mennesker er forskellige, så deler vi alle det vigtigste, for alle er vi Guds børn. Forskellighed er overflade, men nogle værdier og ideologier skal der kæmpes for eller kæmpes imod. Vi bliver kultiverede, og fortsætter hele livet denne proces. På tysk hedder det 'bildung', på engelsk 'refinement' og på fransk 'culture'.

Årsag og virkning; nysgerrigheden hjælper os fremad, for 'hvad nu hvis?' I de seneste 30 år har vi produceret lige så meget viden, som i hele menneskehedens historie. Den næste fordobling sker inden for de kommende 20 år. I 2040 ved vi dobbelt så meget om alting, som vi ved i dag. Og hvis jeg lever, så vil jeg som 77-årig sidde og ryste lidt på hovedet og sige til mine børn: 'Jamen, hvad gavner det alt sammen. Er vi så også blevet dobbelt så lykkelige, harmoniske og fredselskende som dengang i 2020, i de gode gamle dage?'

Svaret blæser i vinden og fortæller om den vise Salomon der skriver: 'Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet'. Ja, din gamle prædikant, og det gælder også om 20 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nikolaj Bøgh: Aveny-T permanent på finansloven

Debat

SF: Humor skal give en renere by

Debat

Corona-caffelatte-abstinenser hos de radikale?

Klumme

Revykongens villa

Annonce