Annonce
112

Susan var den tilskadekomne på Platanvej: Nu takker hun borgerne, der hjalp hende, mens hun ventede på ambulancen

Susan Zekiros fik en hjernerystelse, hul i hovedet og nogle gevaldige knubs i forbindelse med uheldet, men har ingen mén i dag. Foto: Byrd/Inger Rønnenfelt
Frederiksberg LIV er kommet i kontakt med den kvindelige cyklist, der i februar væltede på Platanvej og måtte vente 22 minutter på ambulancen. Nu takker hun de syv borgere, der ventede sammen med hende.

I februar bragte Frederiksberg LIV historien om en kvindelig cyklist, der væltede i krydset ved Frederiksberg Allé og Platanvej og måtte vente 22 minutter på en ambulance, mens hun blødte kraftigt fra hovedet.

Den kvinde hedder Susan Zekiros, hun er 44 og havde været på besøg hos en veninde, og var på vej hjem til Vesterbro, da uheldet skete. Det fortæller hun nu til Frederiksberg LIV, som hun har taget kontakt til efter at være blevet opmærksom på artiklen. Og hun vil gerne takke de syv borgere, der hjalp hende den aften, og var hos hende, mens hun ventede på ambulancen.

- Det har ligget mig rigtig meget på sinde, at jeg gerne ville sige tak til dem for at hjælpe mig. Det må jo også have været en voldsom oplevelse for dem, siger hun.

Annonce

Ind og ud af bevidsthed

Hun fortæller, at hun kan huske at være cyklet over krydset ved Frederiksberg Metrostation, men så husker hun ikke så meget mere.

- Jeg husker bare at ligge på asfalten. Jeg tror, at der må have været isglat. Jeg var noget fortumlet og prøvede at komme op, men jeg kan huske, at der var nogle, der bremsede mig, og sagde 'nej, du må hellere blive liggende'. Og jeg kunne godt mærke, at den ikke var helt god, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte gøre, som de sagde, fortæller Susan, som oplevede at drive ind og ud af bevidsthed og havde svært ved at holde øjnene åbne.


Jeg husker bare at ligge på asfalten. Jeg tror, at der må have været isglat. Jeg var noget fortumlet og prøvede at komme op, men jeg kan huske, at der var nogle, der bremsede mig, og sagde 'nej, du må hellere blive liggende'.

Susan Zekiros


- Jeg havde overhovedet ikke nogen fornemmelse af, hvor længe jeg lå på asfalten. Men jeg kan huske, at der var en mand, som tog min handske af og tog min hånd. Det var jeg simpelthen så glad for, og jeg sagde til ham, at han gerne måtte blive ved med at holde min hånd, siger Susan og tilføjer:

- Jeg kan huske, at der på et tidspunkt var én, der holdt en telefon op til mit øre, og at jeg skulle tale med alarmcentralen. Det var helt uoverskueligt, men jeg fik da fortalt dem mit CPR-nummer. Men jeg var presset over at kunne mærke, at mit hoved og mit hår blev vådt af blod. Og det gjorde virkelig ondt i hovedet. Jeg kan huske, at der var én, der sagde, at en ambulance var på vej, og at den ville komme snart, og jeg fornemmede, at vi ventede lidt på den, men ikke hvor længe, fortæller Susan, som har været forarget over at læse om ventetiden, og at borgerne måtte ringe flere gange, før ambulancen kom.

- Det er da groft, det blev jeg virkelig forarget over, siger hun.

Annonce

Handskens ejermand

Hun pådrog sig en hjernerystelse, et hul i hovedet, der måtte sys med syv sting på Bispebjerg Hospital, og slag på skulder og hofte, men har i dag ingen mén af ulykken.

Udover at sige tak til borgerne, der hjalp hende den aften, er der én ting, der ligger Susan på sinde.

- Jeg har stadig handsken fra den mand, der holdt mig i hånden, og den vil jeg gerne give ham tilbage, så jeg håber, at han læser artiklen, siger Susan med et smil.

Annonce
Annonce
Politik

Kommunalvalget: SF's fem fokuskandidater

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Det er ufint at tage penge fra børn

Annonce