Annonce
Debat

Svar til borgmesteren: Er brugerundersøgelser ubrugelige?

Bitten Vivi Jensen. Foto: Asger Ladefoged/ Ritzau Scanpix
Annonce

Læserbrev: Hvis man ikke vidste bedre, ville det være sød musik at læse borgmesterens læserbrev 23. december, om hvor effektiv Frederiksberg jobcenter er.

Borgmesterens læserbrev kan læses her: Frederiksberg ligger i top på beskæftigelsesområdet

Her oplyses, at Frederiksberg ligger i top på beskæftigelsesområdet inklusiv stor tilfredshed på hele 85% - baseret på lokale undersøgelser!

Borgmesteren taler om den dialogbaserede tilgang med mennesket i centrum, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og virksomhedernes behov.

Jeg har det som Winston Churchill, der ikke tror på en statistik, han ikke selv har været med til at forfalske.

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere om præmisserne for undersøgelsen, der minder om den af København bestilte undersøgelse hos VIVE d. 31. oktober 2019. Her blev kun 0,88% = 186 personer spurgt – altså under 1%. Tilfredsheden var 86%.


Jeg har det som Winston Churchill, der ikke tror på en statistik, han ikke selv har været med til at forfalske.

Bitten Vivi Jensen


Det virker ikke specielt vederhæftigt. Jeg skrev til Vive og spurgte om, det kunne kaldes en valid undersøgelse og blev oplyst om, at der blev udvalgt et tilfældigt antal borgere, der var til samtale i jobcenter. ”Der var også nogle, der ikke ønskede at deltage, fordi de var meget mærkede af situationen. ”Disse borgere kan have haft negative erfaringer, som vi ikke har fået med i undersøgelsen.” Hvor mange det drejer sig om, oplyses ikke?

Den lave deltagelse begrundes med, at det ikke var formålet at afdække tilfredsheden blandt alle. Formålet var at tage temperaturen på, hvor tilfredse eller utilfredse de udsatte ledige, der havde en samtale med deres sagsbehandler var med deres jobcenter.

Det blev så brugt af Københavns beskæftigelsesborgmester til at promovere, hvor fantastisk, det går, samt at Københavnerne har genvundet tilliden til jobcenter på hendes vagt.

Jeg vil kalde det fake news, og håber ikke Frederiksbergs borgmester benytter sig af så tarvelige kneb til at generalisere ud fra 0,88 % eller har ”instrueret” sagsbehandlerne i at være ekstra imødekommende den dag borgerne skal interviewes?

Det skal bemærkes, at også Kommunernes Landsforening har påstået, at 9 ud af 10 er tilfredse med jobcenter. Eksperter mener ikke, at der i undersøgelserne er belæg for at skrive, som KL gør det, da de ikke underbygger data. Gør Frederiksberg?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

En tester af planlægning

Sundhed

Snup en lyntest ved Meny på Nordens Plads

Debat

Noget godt har coronaen gjort

Kultur

Aveny-T mister milliontilskud

Debat

Konservativ ordentlighed?

Annonce