Annonce
Klumme

Tiden flyver afsted og firserne føles som var det i går

Michael Engelbrecht
Annonce

Nå, hvordan går det med hunden?

Sådan bliver jeg spurgt, når jeg en gang imellem møder gamle bekendte.

Tjo, den er død.

Øv. Det var synd. En sød hund.

Den omtalte køter var en Sankt Bernhardt hund, som jeg havde nogle år i halvfjerdserne, så den har de sidste 35-40 år lettet ben oppe i hundehimlen. Men Bernhard er et godt eksempel på den måde de fleste af os har det med ”tid”. De fleste ting føles som om, de skete sådan lige i forgårs – eller højst for en seks-syv år siden.

Men som Storm P opsummerede det: ”Tiden går – selv når man sidder.”

En talemåde, som Storm P havde givet sit eget twist, for mange før ham havde skrevet om den flyvende tid. Eksempelvis skrev Publius Ovidius Naso, i daglig tale Ovid, omkring år nul: ”Dum loquor, hora fugit”- Latinsk for; ”Tiden flyver, mens vi taler”.

Ovid var for øvrigt mere kendt for mere saftig prosa, nemlig ”Ars Amatoria” på dansk: Elskovskunsten.

Merete Pryds Helle er en af de seneste forfattere til at behandle emnet. Hun skrev i 2009 bogen ”Tiden flyver”, På det tidspunkt boede hun i æresboligen i Bakkehus Museet, så det er jo lige så lokalt som Storm P.


'Tiden flyver i godt selskab' er et af mine favorit-udtryk, og desværre er det alt for sandt.

Michael Engelbrecht


Bogen tager i bedste Agatha Christie-stil udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser under en arkæologisk udgravning i den jordanske ørken.

Det er mærkeligt som tiden har det med at blive ganske diffus, når man tænker tilbage på markante begivenheder, som forekommer at være i den nære fortid. Tænk bare på Berlinmuren, der efter 28 år som symbol på den kolde krigs opdeling af Europa endelig blev væltet kort før midnat torsdag 9. november 1989. Det er over 30 år siden. 30 år. Hvis man var kommet til at slå sin kone og svigermor ihjel, havde man været ude på den halve tid.

World Trade Centers Twin Towers faldt tilsvarende 11. september 2001. Det er altså 19 år siden. Så må det altså være 18 år og seks måneder siden, jeg tog til New York for på den måde at bidrage en smule både moralsk og økonomisk til byen.

I dag oplever man kun de to 110-etagers høje tvillingetårne på henholdsvis 415 og 417 meter på film. Det kan kun anbefales for lidt at besøge mindesmærket på Ground Zero på Manhattan. Det er en meget rørende oplevelse.

Her i vores egen verden var en af de største begivenheder – altså før covid19 – det store skybrud 2. juli 2011. Alle husker alt for tydeligt, hvordan det meste af Frederiksberg, og vores omegnskommune, stod under vand. I det meste af hovedstadsområdet faldt der mellem 30 og 90 millimeter på ganske kort tid og forårsagede intet mindre end 90.644 skader.

Det kostede forsikringsselskaberne i alt 4,88 milliarder kroner. På plussiden var, at skybruddet gav masser af arbejde, så arbejdsløsheden var historisk lav bagefter. Et af de steder, der blev hårdest ramt var Svend Trøst Vej i mit kvarter, hvor jeg husker en helt ny Volvo, der stod i vand til op midt på ruderne.

Til gengæld var der helt tørt under min bil, bare 100 meter væk, da jeg kørte den ud af indkørslen.

Det skal også lige nævnes, at Mads Lebech proklamerede, at han gik af som borgmester lige før jul 2008, og det endelige farvel var 15. januar 2009. Jo, det er snart længe siden.

Man kan jo kun smile lidt for sig selv, når man hører unge mennesker på 27-28 år, der taler om dengang de var unge. De skulle bare vide...

Men det er faktisk muligt, at sætte en bremse på tiden, hvis man skal tro Storm P: ”Tiden flyver dejligt væk med søde skægge glædespiger". Tænk hvis man havde spildt den med en eddikesur kælling: så havde den sikkert sneglet sig langsomt og glædesløst bort.

Annonce
Annonce
Debat

Er jeg en dårlig mor, Christina?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Den største beslutning

Debat

Levende begravet på Rahbeks Allé

Debat

Konservative svigter vores butikker

Debat

Øget fokus på entreprenørsvigt

Efterlysning

Efterlysning: Kender du, eller er du manden, der fik hjertestop på hjørnet mellem Finsensvej/Sønderjyllands Allé d. 9. juli?

Klumme

Hovsa, hvor blev retssikkerheden lige af?

Annonce