Annonce
Frederiksberg

Trafiksikkerhed skal øges ved Den grønne Sti

Annonce

Thorvaldsensvej. Døgnet rundt krydser mange cyklister Den grønne Sti hen over Thorvaldsensvej. Arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden gik i gang i torsdags. Arbejdet kommer til at ske i etaper hen over sommeren.

CYKLISTER: Døgnet rundt krydser mange cyklister Thorvaldsensvej ved Den grønne Sti for at komme over på den anden side, hvor stien fortsætter.

Travlheden i trafikken gør, at det ikke altid er alt for sikkert for hverken de cyklister der skal krydse eller de, der kører på cykelstien på Thorvaldsensvej.

Derfor har kommunen valgt at spendere to millioner kroner fra trafiksikkerhedspuljen for at få gjort noget ved trafiksikkerheden.

Torsdag morgen i sidste uge begyndte Vej- og Park at grave op på begge sider af Thorvaldsensvej.

Annonce

Arbejde i etaper

Fungerende chef for Vej- og Park i uge 30, Stefan Rasmussen, der til daglig er parkeringschef fortæller om projektet.

»Det vi laver lige nu er at forbedre trafiksikkerheden i krydsningen ved Den grønne Sti og Thorvaldsensvej blandt andet ved at rette nogle kantsten op. Det indledende arbejde forventes at være færdigt om 14 dage.

Vi har valgt at dele arbejdet op i etaper, så efter Post Danmark Rundt (som kommer til Frederiksberg 25. august, red.) vil der blive etableret en kantsten, der afgrænser cykelsti og kørebane,« fortæller han.

Annonce

En ombygning på vej

Arbejdet ved krydset ved Den grønne Sti ved Thorvaldsensvej er nu i gang med at blive ændret, så den gøres mere sikkert.

[caption align="aligncenter" width="662"]

Thorvaldsensvej fik i sidste uge besøg af folk fra Vej- og Park. - Foto: Martin Sørensen

[/caption]

Tanken er at lave en ombygning af krydsningen, så det bliver et signalreguleret kryds for at skabe mest mulig sikkerhed.

En alternativ løsning til signalregulering er forbedring af cyklisternes og fodgængernes vilkår i krydsningen.

Det gøres ved, at udvide stiernes udmunding til Thorvaldsensvej med ca. to meter, så det skaber bedre overblik, så alle trafikanter kan se hinanden, når cyklister kommer ud fra stierne til Thorvaldsensvej.

Midterhellen på Thorvaldsensvej udvides i længden og bredden for at flere cyklister trygt og sikkert kan vente på midten af vejen og orientere sig.

Udvidelsen af midterhellen skal være med til at få cyklisterne til at bruge den og ikke krydse, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Den nuværende hævede flade har ikke den ønskede effekt og vil derfor tilpasses den nuværende hastighedsgrænse på 40 km/t.

Annonce

Bedre synlighed

Det blinkende trafiklys over fodgængerovergangen vil blive udskiftet til nyt. Overgangens bredde bliver udvidet med en halv meter, så synligheden blive bedre ved fodgængerovergangen.

For at både cyklister og fodgængere kan få det lidt nemmere, når de krydser vejen, vil bredden af kørebanen i krydsningen blive reduceret fra 3,25 m til 3 meter. Det gøres ved at fjerne nogle buske ved cykelstieernes åbning, en lystmast skal rykkes og en bid af den lave mur ved Landbohøjskolens matrikelgård fjernes og hegnet bliver rettet op.

Annonce

Utryghed er godt

Jan E. Jørgensen (V), der er formand for By- og Miljøudvalget fortæller:

»Vi skal prøve at finde en løsning, der er mere sikker. Utryghed er godt, da man så er agtpågivende, men vi skal finde en sikker løsning og har sat penge af til det.«

Nu er arbejdet gået i gang, og det endelige resultat kan opleves i ugerne efter Post Danmark Rundt i slutningen af august måned.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

På bunden af sagosuppen

Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Frederiksberg

Er haven for alle?

Annonce