Annonce
Lokal hyldest

Tre priser skal uddeles: Det lokale erhvervsliv skal fejres

'Too Good To Go' vandt Butiksprisen 2019, mens 'Sinuz' vandt Virksomhedsprisen 2019, da Frederiksberg Erhvervspris blev uddelt sidste år. I år uddeles der tre priser.
"Virksomheder og butikker er afgørende for udviklingen af Frederiksberg. Det vil vi gerne anerkende. Derfor uddeler vi som noget helt nyt tre priser i år" siger borgmester Simon Aggesen, der også er formand for Frederiksberg Erhvervsråd.
Annonce

Hvem skal have Frederiksberg Grønne Erhvervspris, Byen i Byen prisen og Frederiksberg Iværksætterpris?

Frederiksberg Erhvervspriser 2020 skal uddeles senere på året, og nu er der åbnet for indstilllinger. Alle er velkommen til at indstille, og man må såmænd også gerne indstille egen virksomhed, fortæller borgmester Simon Aggesen, der også er formand for det lokale erhvervsråd, der står for uddelingen af prisen.


Jeg opfordrer alle til at hjælpe med at anerkende vores dygtige virksomheder ved at indstille dem til en af priserne

Simon Aggesen


”Virksomheder og butikker er afgørende for udviklingen af Frederiksberg. Det vil vi gerne anerkende. Derfor uddeler vi som noget helt nyt tre priser i år, og de har alle et fokus på grøn, social eller økonomisk bæredygtighed. Det gør vi for at markere, hvor afgørende bæredygtighed er for vores og ikke mindst vores børns fremtid og for at hylde de lokale virksomheder, som gør en forskel,” understreger borgmester Simon Aggesen (C), der også er formand for Frederiksberg Erhvervsråd.

Han håber naturligvis på rigtig mange kandidater til de tre erhvervspriser.

”Vi har mange virksomheder og nye iværksættere, som har grebet den bæredygtige dagsorden og som hver dag knokler med at udvikle, producere og sælge miljøvenlige produkter, yde en ekstraordinær service til deres kunder og skabe vækst og job på en ansvarlig måde. Kort sagt, så bidrager virksomhederne afgørende til et bæredygtigt Frederiksberg. Så jeg opfordrer alle til at hjælpe med at anerkende vores dygtige virksomheder ved at indstille dem til en af priserne,” siger Simon Aggesen.

Annonce

Tre priser at gå efter

Frederiksberg Grønne Erhvervspris, Byen i Byen prisen samt Årets Frederiksberg Iværksætter prisen, er de tre priser at gå efter for de lokale virksomheder, forretninger og butikker.

Frederiksberg Grønne Erhvervspris har fokus på den grønne bæredygtighed og uddeles til virksomheder, der arbejder for et bedre og grønnere miljø.

Byen i Byen prisen er målrettet byens detailhandel og restaurationsliv, mens Årets Frederiksberg Iværksætter prisen er målrettet en ny virksomhed på Frederiksberg, som vægter bæredygtighed højt i sin forretningsmodel.

Læs meget mere om priserne og ikke mindst kriterierne for de enkelte priser på www.frederiksberg.dk/erhvervspriser

Fristen for at indstille en virksomhed er den 20. august 2020. Erhvervspriserne uddeles på Frederiksberg Kommunes Erhvervstræf i oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nye målebånd til kommunen

Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Debat

Opkald plads efter Bent Fabricius-Bjerre

Annonce