Annonce
Byliv

Vejrhanen: En truet dyreart på Frederiksberg

Frederiksberg Hospitals Kirke benyttes ikke længere som kirke, men det betyder ikke, at vejrhanen på kirkens lille tårn er holdt op med at vise den aktuelle vindretning. Foto: Bo Børresen
Frederiksberg har masser af tårne og spir. Men der er ikke mange af dem, som er udsmykket med en vejrhane. Sølle fire eksemplarer er, hvad vi har kunnet tælle os frem til, og tre af dem sidder på kirker. Har vi overset nogen?

Frederiksberg emmer af historie. 100 og 200 år gamle bygninger med fine udsmykninger og flotte detaljer præger bybilledet. Mange af de historiske bygninger er sågar udstyret med et tårn og/eller et spir.

En privat bolig med egen vejrhane. Wauw. Det kan beboerne på Tesdorpfsvej 39 godt tillade sig at være stolte over. Foto: Bo Børresen

Der er med andre ord masser af "levesteder" for vejrhaner. Intet desto mindre er vejrhanen et yderst sjældent syn på den frederiksbergske himmel. Sølle fire eksemplarer er, hvad vi har kunnet tælle os frem til.

Sct. Lukas Kirke på Christian Richardts Vej ved Falkoner Allé har også sin egen vejrhane. Benløs men gylden. Foto: Bo Børresen

Vindfløje (smedet metalplader der angiver vindretningen) er der en del af - især på Frederiksberg C. Men de er udformet som flag eller vimpler. Vejrhaner er derimod en truet "dyreart" - i særdeleshed på det centrale Frederiksberg, hvor vi blot har observeret en enkelt vejrhane.

Annonce
Diakonissestiftelsens kirke, Emmauskirken, har skam også en vejrhane på spiret. '1876' på vindfløjen fortæller året for kirkens indvielse. Foto: Bo Børresen

Tre af de fire eksemplarer, vi har registreret, er spottet på det vestlige Frederiksberg. Foruden de fire registrerede vejrhaner er vi stødt på en smuk, tredimensionel vejrfalk og, hvad vi betegner som en falsk vejrhane. Den er ikke lavet af metal. Den er ikke monteret på en drejelig stang og kan derfor heller ikke måle vindretningen. Også de to sidstnævnte er observeret på det vestlige Frederiksberg.

Gal op hvis du ved noget

Kender du til en ægte vejrhane med adresse på Frederiksberg, som ikke er vist her i artiklen, eller overvejer du at montere en vejrhane på din tagryg, dit tårn eller dit spir, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til bo@frederiksbergliv.dk eller ring til denne artikels forfatter på tlf. 61 30 25 00.

Vejrhanen ved bedst

Kigger du op
Mod tårnenes top
Da vil du ane
Der sidder en hane

-

Uden at gale
Og uden at tale
Hanen den viser
Hvorhen det blæser

-

Mod vinden den drejer
Med næbet den peger
Nordøst eller vest
Vejrhanen ved bedst

-

B. Børresen (Frederiksberg, 2021)

Den er fantastisk smuk denne tredimensionelle skabning på Søndre Fasanvej 4. Men det er snarere en vejrfalk end en vejrhane. Foto: Bo Børresen
Denne falske vejrhane på Finsensvej 134 er ikke lavet af metal. Den er ikke monteret på en drejelig stang og kan derfor heller ikke måle vindretningen. Foto: Bo Børresen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce