Annonce
Frederiksberg

Verdens mindste restaurant åbner på Frederiksberg i dag

Annonce

RESTAURANT 1:1. I dag kl. 17.00 åbner Irma i samarbejde med kokken William Milsted en restaurant på Gammel Kongevej 139 med plads til én spisende gæst ad gangen.

KULINARISK: Forestil dig en restaurant hvor du - og kun du - har personalets fulde opmærksomhed.

Det lyder umiddelbart tiltrækkende. Men glæd dig ikke for tidligt, for Restaurant 1:1, som restauranten hedder, holder kun åbent til og med på fredag 3. maj, og alt er booket.

Der er tale om verdens mindste restaurant. Den har kun plads til én spisende gæst ad gangen.

Bag Restaurant 1:1 står Irma og kokken William Milsted, der med initiativet stiller skarpt på, at danskernes fortravlede madvaner ikke behøver at betyde, at vi skal gå på kompromis med kvaliteten.

Udover en kok, der tilbereder maden, vil der også en være en tjener til at servere menuen, som er gratis for den spisende gæst. Og interessen for at spise på restauranten er stor. Alle reservationer blev nemlig revet væk på mindre end 48 timer.

 

Hurtig mad kan godt være god mad

»Mange familier og husstande har travle hverdage, hvor de ikke altid kan nå at tilberede aftensmad. Derudover bor et stigende antal voksne danskere alene. Det betyder, at vores spisevaner ændrer sig, og der bliver brugt langt mindre tid på at lave aftensmad. Mange løser det med takeaway. Med åbningen af Restaurant 1:1 ønsker Irma at sætte fokus på, at man sagtens kan få kvalitet i take away-kategorien. Hurtig mad behøver ikke at betyde dårlig eller usund mad,« udtaler direktør hos Irma, Søren Steffensen.

Irma har det seneste år oplevet en stigende interesse for to-go convenience-retter. Det afspejler menuen på Restaurant 1:1. Det er nemlig Irmas egne to-go retter, som vil blive serveret.

Restauranten tilbyder en række middagsretter, som er udviklet i samarbejde med blandt andre Cofoco, Lé Lé, Letz Sushi, GrødxHanegal og Meyers. Retterne vil blive parret med udvalgte vine og øl, som er særligt udvalgt til Restaurant 1:1. Der serveres også en dessert fra Wooden Spoon.

Restaurant 1:1’s kok, William Melsted, pointerer måltidet som et tilbagevendende holdepunkt i vores hverdag.

»Vi skal prioritere måltidet – også når vi har så travlt, at vi ikke har tiden til at gå køkkenet, eller når vi spiser alene. Restaurant 1:1 skal være en intens sanseoplevelse, der netop indkapsler dette. Du spise alene og kan koncentrere dig fuldt ud om dit måltid og samtidig bliver du gjort bevidst om, at en ’færdigret’ godt kan smage hjemmelavet, hvis den er tilberedt rigtigt.«

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Frederiksberg

Er haven for alle?

Annonce