Annonce
Debat

Vi skal bevare Hospitalsgrundens grønne præg

- Frederiksberg Hospitals store område er et grønt og kulturhistorisk betydningsfuldt åndehul i byen, skriver Nikolaj Bøgh (K). Foto: Bo Børresen
Annonce

Læserbrev: Flere læsere har de senere uger i Frederiksberg Bladet efterspurgt, at Hospitalsgrunden bevarer sit grønne præg og sine historiske bygninger, når hospitalet til sin tid flytter til Bispebjerg, og grunden skal byudvikles. Det skriver både Lars Skovgaard om 11. november og Birgitte Franck 18. november.

Jeg er fuldstændig enig med dem. Frederiksberg Hospitals store område er et grønt og kulturhistorisk betydningsfuldt åndehul i byen, som vi skal værne om. Det er der heldigvis også bred enighed om i kommunalbestyrelsen, som allerede i juni 2019 i enighed vedtog en vision for området. Den danner grundlag for udviklingen, hvor det er tanken, at Frederiksberg Kommune køber grunden af regionen for at sikre sig mest mulig kontrol over, hvad der skal ske.

Det helt grundlæggende i visionen er, at vi skal bevare de kulturhistoriske, værdifulde bygninger og områdets grønne parklignende struktur med ældre store træer, der giver området en identitet, som skal spille en central rolle i områdets udvikling fremover.


En stor del af de boliger, der skal være på grunden, kan etableres i de bevaringsværdige bygninger, og en del af det byggeri, som ikke er bevaringsværdigt, kan erstattes af noget andet.

Nikolaj Bøgh (K)


Det et tanken, at der skal være en del boliger i området, foruden kultur, kommunale sundhedsfunktioner, mindre erhverv. Men det skal alt sammen etableres i respekt for områdets eksisterende identitet, og det er ikke rigtigt, som Lars Skovgaard skriver, at området skal bebygges tæt.

En stor del af de boliger, der skal være på grunden, kan etableres i de bevaringsværdige bygninger, og en del af det byggeri, som ikke er bevaringsværdigt, kan erstattes af noget andet, men stadig i respekt for, at vi skal bevare det grønne og at det grønne i det hele taget skal være det bærende i hele udviklingen af området.

Annonce
Annonce
Sundhed

Snup en lyntest ved Meny på Nordens Plads

Annonce
Annonce
Debat

Noget godt har coronaen gjort

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Konservativ ordentlighed?

Debat

Hvorfor er der så få der bliver testet?

Klumme

Vi er alle sammen vores egne

Annonce