Annonce
Debat

Vi skal værne om frivillighed

Carina Høedt (K) håber på en holdningsændring til skraldet og miljøet omkring os. Foto: Kasper Løjtved/Byrd
Annonce

Læserbrev: Frederiksberg er et sted, hvor vi kommer hinanden ved og har et ansvar for vores fælles by og for hinanden.

En af de måder, man kan tage ansvar på, er ved at lave frivilligt arbejde. Frivillighed udviser engagement, medbestemmelse, aktiv deltagelse i vores by og samfund og udgør en vigtig del af vores demokrati.

Der er heldigvis mange, der engagerer sig i at hjælpe andre og derved er med til at skabe en bedre by. For at nævne et enkelt eksempel, så arbejder borgerinitiativet Dråben i Havet med at samle frivillige, der vil være med til at samle skrald og samtidig sørge for, at vi alle kan få en renere by. Men hvad jeg håber endnu mere på er, at de bidrager til en holdningsændring til vores skrald og til miljøet omkring os.


Jeg mener, at vi som politikere har et ansvar for at støtte op om frivillighed

Carina Høedt (K)


En ren og en pæn by er også en by, som vi alle ubevidst passer bedre på, og hvor vi forhåbentlig også tænker mere over, hvad vi gør af vores skrald og vores ageren.

Jeg mener, at vi som politikere har et ansvar for at støtte op om frivillighed. Derfor er jeg også meget glad for, at vi i det vedtagne budget for 2021-22 for eksempel har valgt, at vi stiller en el-cykel til rådighed for Dråben i Havets arbejde. Det kan lette deres arbejde, når de skal samle skrald, og så håber jeg, at det opmuntrer dem og mange andre til at fortsætte. For de og andre frivillige gør et rigtig godt og vigtigt stykke arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

En tester af planlægning

Debat

Noget godt har coronaen gjort

Kultur

Aveny-T mister milliontilskud

Debat

Konservativ ordentlighed?

Annonce