Annonce
Frederiksberg

Vil lukke vejstræk om søndagen

»En måde at skabe tryghed og sikre børn i trafikken er at tilbyde en øvebane til små og større børn på cykel - for eksempel ved at lukke et mindre område for biler på udvalgte søndage. Det kunne være et stykke af Frederiksberg Allé, som vi oplevede det til langbordsmiddagen under høstfesten,« udtaler Lone Loklindt. - Foto: Martin Sørensen

BILFRI ZONE. Radikale Venstres leder på Frederiksberg, Lone Loklindt, vil lukke udvalgte vejstræk for biler om søndagen og gøre dem til aktive byrum.

Annonce

FORSLAG: »Luk udvalgte vejstræk for biler om søndagen og gør dem til aktive byrum for børn og voksne.«

Sådan lyder et konkret forslag fra rådmand Lone Loklindt, formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget på Frederiksberg.

Det er det seneste cykelregnskab for Frederiksberg Kommune, hvor det konkluderes, at trygheden blandt cyklister på Frederiksberg er faldet fra 2016 til 2018, som er medvirkende til Radikale Venstres forslag. Lone Loklindt siger:

»Set med radikale briller er det især det stigende antal ulykker og ikke mindst den faldende tryghedsfølelse hos forældre i forhold til at lade børn cykle alene, der kalder på aktiv handling. En del af svaret skal findes ved at se på biltrafik og bilparkering - herunder at fokusere på at gøre skolevejene mere sikre.«

Annonce

Øvebane for cykelbørn

Loklindt fortsætter:

»En anden måde at skabe tryghed og sikre børn i trafikken er at tilbyde en øvebane til små og større børn på cykel - for eksempel ved at lukke et mindre område for biler på udvalgte søndage. Det kunne være et stykke af Frederiksberg Allé, som vi oplevede det til langbordsmiddagen under høstfesten og Copenhagen Cooking.

Den radikale leder uddyber:

»Når bilerne er væk, ser man tydeligt, hvordan et stort byrum kan udnyttes til andre aktiviteter, samvær og fælles oplevelser. Borgergrupper vil således kunne byde ind med forslag eller værtsskab til aktiviteter. Det er kun fantasien, der sætter grænser for hyggelige søndagsoplevelser i byen.«

Lone Loklindt tilføjer:

»Vi taler ikke om at gøre byen bilfri. Nej, vi taler om at bruge udvalgte stræk til at skabe liv med rulleskøjteløb, fællesspisning, gadeteater, musikalsk performance eller øvebaner for sikker cykling.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

Fremtidssikret låseforretning

Annonce