Vejle Kommune har igen ydet tilskud til det store brandinsgprojekt i Give: Danmarks største galleri i det fri. Det betyder bl.a., at borgerne også i 2018 kan komme til skulpturfestival i juni og december
GIVE: Det store brandingsprojekt af Give by blev søsat i 2016 og blev effektueret i 2016 og 2017 med de to store kunst- og skulpturevents i bymidten i Give i henholdsvis juni og december måned. Projektet hviler på fundamentet af Give Skulpturby, der markedsføres som "Danmarks største galleri i det fri".
Brandingen af byen kører via et tæt samarbejde mellem Give Handel og Erhverv, Give Udviklingsråd, Skulpturby.dk samt en række af byens foreninger, og det er helt bevidst, at man kører ud med så bred en vifte af interessenter.
-Det at vi er så mange, der arbejder sammen og at vi er så mange involvere, der trækker i samme retning er helt afgørende for, at Give by kan udvikle sig i den rigtige retning. Jo flere der trækker på samme hammel, desto større er chancen for succes, hvilket vi kunne konstatere i forbindelse med både TV 2 på Tour i Give i 2016 og de to afviklede kunst- og kulturfestivaller i 2016 og 2017, siger Susanne Sandholm, der er formand for give Handel og Erhverv.

- Vi er rigtig glade for, at Vejle Kommune igen går ind og støtter vores brandingsprojekt. Det er afgørende for, at vi kan køre videre på samme niveau som de foregående to år. Vi synes så også, at vi har leveret varen i form af nogle meget succesfulde events.
På landsdækkende medier med isfestivalen
I alle tre nævnte tilfælde har Vejle Kommune været en aktiv medspiller i forhold til ikke mindst økonomien, hvor kommunen i 2016 bevilgede 250.000 kroner til brandingsprojektet. Og de penge mener man i kommunen har været givet så godt ud, at man nu er klar med en ny pose penge i samme størrelsesorden.
-Vi er naturligvis rigtig glade for, at Vejle Kommune igen går ind og støtter vores brandingsprojekt med 250.000 kroner. Det er afgørende for, at vi kan køre videre på samme niveau som de foreående to år. Vi synes så også, at vi har leveret varen i form af nogle meget succesfulde events, hvor foreningerne har leveret en masse flotte og gode aktiviteter i bymidten, og hvor en lang række spændende og dygtige kunstnere har arbejdet i åbne værksteder på gaderne både til sommer- og vinterarrangementerne, siger Susanne Sandholm.
Ikke mindst den store isskulpturfestival i december 2016 var med til at sætte Give positivt på landkortet, idet der på dagen var besøg af TV 2/TV Syd, der sendte indslag fra Give i aftenprogrammerne.
Next stop: London!
Pengene fra den nye kommunale velsignelse er igen øremærket brandingsprojekter, og ud fra betragtningen om, at man ikke skal reparere på noget, der har vist sig at virke, har brandingsudvalget valgt igen at satse på to store kunst- og skulpturprojekter a la dem vi oplevede i 2016-2017.
-Vi har valgt at følge op på de fine succesoplevelser, vi har haft de foregående år. Der er igen oprettet et udvalg med Maria Carlsen som koordinator, der skal sørge for at de to events kommer op at køre. Og vi satser igen en del penge på, at tingene skal gøres ordentligt, så vi igen kan trække en masse folk til byen. Vi slækker ikke på niveauet, for vi skal følge positivt op på de foregående års succeser, fastslår Susanne Sandholm.
Hun kan afsløre, at sommerens kunst- og kulturfestival, der bliver afviklet 1. juni, får de to spændende temaer 'London' og'plakatkunst' som bærende platform.