Annonce
Give Avis

1,8 millioner kroner på vej til Huset

Sådan så det ud, da det gamle rådhus i 2013 blev ombygget til at blive byens nye kulturhus. Nu er der 1,8 millioner kroner på vej til forbedringer af Huset. Pengene stammer fra salget af Borgergården i Give. Arkivfoto: Jim Hoff
Nu indfries den gamle aftale mellem Vejle Kommune og Give Udviklingsråd om, at pengene fra salget af Borgergården vender tilbage til byen til opgradering af Huset
Annonce

GIVE: Husets Brugerråd kan se frem til en både tidlig men også længe ventet julegave i form af en check fra Vejle Kommune på i alt 1,8 millioner kroner.

I forbindelse med at Borgergården i 2017 blev solgt til B & V Kristensen A/S i Ringkøbing, kom der penge i kommunekassen ved salget. Købssummen var 1,8 millioner kroner.

Og det er de penge, der nu er på vej "hjem" til byen. Det er de fordi, der i den oprindelige aftale fra 2013 mellem kommunen og Give i forbindelse med ombygningen af det gamle rådhus til kulturhus blev søsat følgende formulering: "Udvidelsen af anlægsrammen til Give Kulturhus sker i forbindelse med konkret salg af det nuværende Bibliotek".

Sagt med andre ord: Pengene fra et salg af Borgergården skal blive i Give.

Det var dog en passus som både kulturudvalgsformand Dan Arnløv (K) og Give Udviklingsråds Jørgen Lundsgaard måtte have det lokalpolitiske sværd ud af skeden for at kæmpe hjem, idet det politiske løfte, som netop Dan Arnløv havde givet til borgerne i Give, og som han på daværende tidspunkt havde opbakning til i byrådet, pludselig blev en meget varm rådhuspandekage, der blev vendt en del gange i luften, inden den landede på tallerkenen i økonomiudvalget med ja-siden opad til gunst for Give.

Da Huset i 2015 stod færdigombygget, var der en del fejl og mangler, som vi på daværende tidspunkt ikke havde midler til at udbedre. Og efter fire års brug har vi konstateret, at der er flere ting, der skal ordnes.

Finn Knutzen, Husets brugerråd

Annonce

Bedre klima og bedre lys- og lydforhold

Nuvel, nu er pengene officielt frigivet, og de tilskikkes Give i to ombæringer. De første 1,5 millioner frigives her i bunden af 2019, mens de sidste 300.000 kroner står til disposition i 2020.

Det fortæller Finn Knutzen fra Husets Brugerråd, og han glæder sig over, at pengene nu endelig er på vej tilbage til byen og Huset.

- Da Huset i 2015 stod færdigombygget, var der en del fejl og mangler, som vi på daværende tidspunkt ikke havde midler til at udbedre. Og efter fire års brug har vi konstateret, at der er flere ting, der skal ordnes. Det handler især om de klima- og varmeproblemer, der er i Huset, og ligeledes vil vi have fokus på at på etableret tidssvarende lys- og lydforhold i salen, fortæller Finn Knutzen.

Der er i samarbejde med kommunen udarbejdet en "ønskeliste" til forbedringer af Huset, og af den fremgår det også, at der skal etableres en nedkørsel til scenen, så man kan komme helt ned til indgangen til kælderen i bil med tungt udstyr osv.

Derudover handler det eksempelvis om sokkeludbedring, flere toiletter i kælderen, bagtæppe til scenen, bedre garderobefaciliteter samme sted og overdækning ved døre ind i Huset.

- Mit skøn er, at varme- klimaproblemerne vil koste 6-700.000 kroner at udbedre, og så handler det om at få det bedste ud af de resterende penge. Vi er meget observante på at bruge lokale håndværkere og leverandører i denne her forbedringsproces. Således er det Expert i Give, der har entreprisen med lys- og lyd, siger Finn Knutzen.

Annonce

Tæt samarbejde med Diagonalkroen og hallerne

Folk der har sin faste gang i Huset kan altså se frem til de her forbedringer, der vil blive iværksat hen over de næste måneder, og med ikke mindst med forbedringen af lys- og lydforholdene i salen, vil Huset få tilført et tiltrængt boost på event- og arrangementsiden.

- Vi synes jo, det her en en rigtig god og positiv nyhed for byen og Huset. En dejlig julegave, og rart at få konfirmeret, at løftet om at føre pengene tilbage til Give ved salget af Borgergården blev overholdt, konstaterer Finn Knutzen.

Han vil også gerne kommentere lidt på, at der nu med Diagonalkroens satsning på events og arrangementer samt hallens nyudtalte målsætning om også at udvide aktivitetsniveauet vil være hele tre større spillere på markedet.

- Selvfølgelig er der et vist pres på os fra både kroen og hallen, men vi har allerede nu et godt samarbejde med både Henrik Henriksen fra kroen og Martin Schmidt fra hallerne. Det handler ikke om at konkurrere, men om samarbejde til gavn for byens bedste, og det handler om, at vi via specifikke arrangementer er med til at udvikle Huset til et samlingsted for kulturen i byen. Det handler om, at vi ikke laver foredrag og events, der overlapper hinanden, og det handler om at tilbyde så meget forskelligehed i udvalget af events som muligt, pointerer Finn Knutzen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce