Annonce
Give Avis

19-årige Tobias har fravalgt håndbolden for at blive lokalpolitiker

19-årige Tobias Jæger Pagh fra Give stiller op til byrådet ved kommunalvalget den 16. november, hvor han stiller op for Liberal Alliance. Foto: Jim Hoff
Interessen for politik har han altid haft, og i forbindelse med kommunalvalget 2021 har Tobias Jæger Pagh fra Give besluttet sig for at gå all in og stille op for Liberal Alliance- Og det bliver på bekostning af håndboldkarieren.

GIVE: Vi kender både hans far og mor fra bybilledet i Give. Mor Vibeke arbejder hos den lokale bager i Nytorvs Bageri på 14. år, og hans far Henning har gennem en årrække været fast medlem af bestyrelsen i Give Fremads fodboldafdeling.

Tobias kender mange også rigtig godt ikke mindst fra håndboldhallerne, hvor han både som spiller og dommer har slået sine folder i mange år. Men nu kan det være, at kendskabet til den 19-årige HHX-studerende i Vejle vil blive endnu mere udbredt. Og det på en helt anden platform end håndboldens verden.

Politikken ind med modermælken

Tobias er nemlig et af mange ansigter, der i disse dage beriger mangfoldigheden i det visuelle bybillede i form af de mange valgplakater, der husker borgerne på, at vi skal ind og runde de kommunale stemmeurner den 16. november.

- Jeg har altid været interesseret i politik og altid fulgt med i det politiske landskab. Begge mine forældre har været medlemmer af Venstres Ungdom for en del år siden, så der er da blevet snakket lidt politik ved køkkenbordet en gang imellem. Jeg har nok egentlig altid været til blå blok, for jeg har læst en del om politik, og da jeg i 2019 før folketingsvalget tog en  kandidattest, ramte de første seks punkter lige ned i Liberal Alliances politik. Og så var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være mit parti, fortæller Tobias.

Annonce

Håndboldkarrieren eller byrådet?

Gennem mange år har det dog allermest været håndbolden, der har fyldt i den nybagte byrådskandidats tilværelse. Han har været i gang både som spiller på Vejle HK's U 19 hold i 1. division og som dommer, hvor han har dømt både ungdoms- og seniorkampe.

Lysten til politik er bare så stor, at jeg simpelthen skal kaste mig ud i det her og nu. Og man skal jo starte et sted, og så handler det jo om at udvikle sig og få mere og mere erfaring

Tobias Jæger Pagh, 19-årig byrådskandidat for Liberal Alliance

Sideløbende med håndboldkarrieren har døren til det politiske liv dog åbnet sig mere og mere. Tobias har således været medlem af Liberal Alliances Ungdomsforening og Liberal Alliance i Vejle i to år.

- Det var her, at vores nu tidligere formand, Lena Uekermann, opfordrede mig til at stille op til byrådet for LA, og efter nogle gode samtaler kunne jeg godt mærke, at interessen for at stille op boblede mere og mere. Så det blev til et ja tak herfra, for jeg er virkelig meget politisk interesseret og har lyst til at prøve mig selv af i den verden, pointerer den 19-årige Givemand.

Annonce

Ung javel, men man skal jo starte et sted

Han er bevidst om, at han i det politiske spil naturligvis vil blive konfronteret med den kendsgerning, at han blot er 19 år og dermed ikke har hverken den store politiske eller livsmæssige erfaring.

- Det med alderen har jeg da tænkt over. Og jeg har da også tænkt over det med, at jeg har måttet droppe karrieren som håndboldpiller på bekostning af det politiske. Men lysten til og interessen for politik er bare så stor, at jeg simpelthen skal kaste mig ud i det her og nu. Og man skal jo starte et sted, og så handler det jo om at udvikle sig og få mere og mere erfaring. Dertil kommer, at der jo også mangler nogle unge mennesker i politik, også i byrådspolitikken her i kommunen, så jeg er 100 procent frisk på det her.

Annonce

I politisk træningslejr

Nu bliver man som ung og forholdsvis uerfaren byrådskandidat dog ikke bare smidt for løverne uden en vis politisk påklædning fra baglandet.  Erik Damm fra Liberal Alliance har coachet Tobias og bibragt ham de grundlæggende liberale visioner og konkrete politiske overbevisninger.

- Vi har gennemført nogle politiske prøvedebatter, hvor Erik Damm har klædt mig og andre medlemmer på til, at vi kan begå os i de politiske debatter, fortæller Tobias Pagh, der i skrivende stund har deltaget som paneldeltager i en politisk debat.

Mærkesagerne er de klassiske liberale, som handler om bedre velfærd ved at bruge penge klogt, mere frihed til private institutioner, øget udlicitering af opgaver i det offentlige og i institutioner, så private virksomheder drifte både bedre og billigere.

- Rent lokalt vil jeg kæmpe for at vi får flere ungdomsboliger både til Give og Vejle. Se eksempelvis konceptet med Tiny Houses, hvor man har tænkt ud af boksen. Den slags skal vi have mere af, mener Tobias Pagh.

Annonce

Ro på igen efter Anja Daugaards dramatiske farvel?

Han vurderer, at den tumult, som partiet oplevede i Veje i forbindelse med at parrets eneste byrådsmedlem, Anja Daugaard i august 2021 meldte sig ud af partiet og i stedet stiftede Liberal Borgerliste Vejle, har lagt sig.

- Jeg synes, at vi er landet ok på benene igen efter Anjas  afgang, og jeg tænker også, at mange af vores kernevælgere stemmer mere på partiet end personer, så jeg vil tro, at vi klarer den. Mht. mine egne muligheder for at blive valgt, er det svært at vurdere. Jeg er nummer to på vores valgliste efter Sten Byriel fra Egtved, og da vi har indgået valgforbund med Liberal Borgerliste, Kristendemokraterne og Nye Borgerlige, skal det blive interessant at at se, hvordan det hele fordeles sig den 16. november. Jeg håber da på, at de unge både i Vejle og Give vil give mig deres  stemme, for generelt er vi et pari funderet på de unges stemmer.

Annonce

Klar til også at kæmpe for lokale mærkesager

Han er ganske bevidst om sine lokale rødder og vil da også bære lokalpolitiske emner ind til den politiske dagsorden på de bonede gulve i rådhuset i Vejle.

- Jeg vil gøre min indflydelse gældende og bestemt kæmpe hårdt for, at man får det gode og moderne idrætscenter, som jeg mener borgerne fortjener i Give. Ingen kan bruge en halvskrællet plan B-udgave af en idrætshal til noget, og jeg er i den forbindelse virkelig begejstret over, hvor flot man løfter i flok her i byen i bestræbelserne på at samle penge sammen, så man kan få den hal, man ønsker sig. Og så er det også vigtigt, at der sidder folk i byrådet, der ved, hvad der foregår rundt omkring i centerbyerne og de mindre lokalsamfund, understreger Tobias Pagh.

Annonce

Behøver ikke undvære de hårde tacklinger

Skulle det glippe med at komme i byrådet, er Tobias indstillet på at fortsætte sine politiske meritter i Liberal Alliance. Han sidder i bestyrelsen i både Liberal Alliances Ungdom og i Liberal Alliance, så det er helt klart hensigten at forblive politisk aktiv.

- Skulle jeg komme i byrådet, er jeg også klar til det. Jeg har, fordi jeg er studerende, stor fleksibilitet i min hverdag og er indstillet på gerne at bruge op mod 20 timer om ugen på kommunalpolitik. Og så tror jeg også godt, at der kan blive tid til at passe min gerning som håndbolddommer, mens det nok for en tid er slut med den aktive karriere, vurderer den 19-årige byrådskandidat.

Men skulle han komme i Vejle Byråd, skal han nok få sin lyst stillet for hårde tacklinger, infight og taktiske manøvrer. Her kan byrådspolitikken nemlig sagtens hamle op med håndbolden.

Annonce
Annonce
Give Avis

Isskulpturfesten byder også på Ice For Kids, Snedronning og ild og musik i gaderne

Annonce
Annonce
Give Avis

Pas på: Den femte istid er på vej hen over Give Midtby

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Farvel til coronaudfordringer: Lokal fitnessforening boomer og investerer stort på indoor cycling

Give Avis

Den gamle præstegård udstykkes: Nu er der to grunde til salg i "indviet" jord

Give Avis

Godt gået: Julie gør rent bord og vinder dette åre Baltic Cup

Give Avis

Manglende togafgang skabte stor ståhej: Nu kan pendlere snart stige på populære afgange igen

Give Avis

Arrangør aflyser med få dages varsel: Corona sætter en stopper for julemarked

Erhverv

Købmands farvel truede dagligvarebutiks fremtid - nu er den pludselig reddet

Give Avis

Slut efter fem fremragende år: Det er med stor stolthed og taknemmelighed 'B' takker af som træner i Give

Give Avis

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Give Avis

Billund Kommune på smalkost? Har ikke råd eller lyst til at betale for en kagemand til Filskov Friskole

Give Avis

Så kan lokale firmaer og butikker godt finde fodboldskoene frem

Give Avis

Kollemorten lægger natur til dette års Julemærkemarch

Give Avis

Coronarestriktioner rammer egnens kirker

Give Avis

Sangcafé i Vonge Kirke

Give Avis

'De Gule Veste" fik deres ja: Jørgen skulle have brugt  cykelstien i 5. klasse - 50 år senere kan han komme til at gå på den med sin rollator

Give Avis

Aflyst: Julemarked på Tinnetgaard

Give Avis

Det er dansk, det er drønhyggeligt: Danmarks største havefest har programmet klar

Give Avis

Så er det officielt: Julen er kommet til Give

Give Avis

Den gamle præstegård udstykkes: Nu er der to grunde til salg i "indviet" jord

Give Avis

Sort fredag med fint flow og god stemning

Give Avis

Give melder klar: Black Friday er tilbage i stor stil

Give Avis

Give Handel og Erhverv er igen klar med en sand gaveregn over Give: Hvad med 10.000 ekstra til julebudgettet?

Annonce