Annonce
Give Avis

2 år med tyverier og hærværk kulminerede med afbrændt bil

Mathias Skovgaard ejer sammen med sin bror Brdr. Skovgaard Auto. Natten til mandag fik de en Peugeot 206 brændt af som kulminationen på et par år med tyverier og hærværk på deres udstillingsplads. Foto: Jim Hoff
Natten til mandag blev en af Brdr. Skovgaard Autos udstillingsbiler brændt totalt af på Hjortsvangen 8 i Give. Politiet er i gang med at efterforske sagen.

GIVE: Søndag kort før midnat blev der sat ild til en Peugeot 206 på den udstillingsplads, som Brdr. Skovgaards Auto har på Diagonalvejen tæt ved Solhjulet.

Et vidne kørte forbi pladsen ved 23.45 tiden, hvor han så en bil, formentlig en Skoda, suse fra stedet i meget højfart, og d vidnet vendte tilbage efter optankning af benzin på 7-11 tanken, kunne han konstatere, at der stod flammer ud fra en af bilerne i det line-up  af brugte biler som Mathias og Michael Skovgaard har til salg.

Naboen til udstillingspladsen kunne også omkring midnat se flammer stå op og høre høje drøn og mindre eksplosionsagtige lyde fra pladsen, så han alarmerer indehaverne.

Annonce

- Da vi kommer frem, er bilen helt brændt ud, og der ligger smadrede glasskår over det hele. Godt nok et trist syn at blive mødt af, fortæller Mathias Skovgaard, der åbnede brugtvognsfirmaet sammen med sin bror for to år siden - og som siden da har brugt markstykket ved Diagonalvejen/Hjortsvangen 8 til udstillingsplads til deres biler.

Og det har ikke været uden problemer.

Løbende ramt af hærværk og tyverier

For gennem de to år har brødrene løbende oplevet, at der er blevet begået hærværk mod deres biler, og der er også løbende blevet stjålet vinduesviskere fra bilerne.

- Det har da været træls, men det sidste halve års tid, har der egentlig været ro på, men det fik så en brat ende her i nat med denne her afbrænding, konstaterer Mathias Skovgaard.

Bilen var totalt brændt ud, da indehaverne af bilfirmaet mødte op på pladsen natten til mandag. Foto Jim Hoff


Politiet har været ude og efterforske stedet med politihunde, og de har fundet flere ting på stedet, der kan relatere til ildspåsættelsen, blandt andet en bushammer (en vinduesknuser) og et skumaggregat til at pumpe dæk op med i nødstilfælde.

Annonce

Overvejer video-overvågning

- Som udgangspunkt har vi ingen ide om, hvem der har gjort det her. Jeg synes jo ikke, at vi har nogen uvenner eller fjender. Ok, vi har da en inkassosag kørende med en person, der nægter at betale sin sidste gæld til os, hvor der er nogle problemer, men nej, vi har ingen anelse om, hvem der har gjort det her her, fortæller Mathias Skovgaard.


Det har da været træls, men det sidste halve års tid, har der egentlig været ro på, men det fik så en brat ende her i nat med denne her afbrænding

Mathias Skovgaard, brugtvognsforhandler


Nu overvejer brødrene at få sat lysmaster og video-overvågning op på pladsen - både som afskrækkende og kontrollerende værktøjer.

- Hvis der er nogen, der har set noget mistænkeligt i det her tidsrum, altså omkring midnat søndag aften/mandag morgen, vil vi da gerne høre fra dem, og generelt vil vi bede om, at man lige kigger en ekstra gang, hvis man kører forbi vores plads efter mørkest frembrud, lyder opfordringen fra Mathias Skovgaard.

Annonce
Annonce
Give Avis

Den digitale og analoge tidsalder i herligt samarbejde

Annonce
Annonce
Give Avis

Velkommen til årets første offentlige skulpturvandring

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Tilført 100 millioner til udvikling: Velux i Thyregod i vild vækst

Give Avis

Give Fremad ligner en vinder af rækken

Give Avis

Navnekonkurrence: Hjælp zoologisk have med at navngive lille brillebjørn

Give Avis

Jysk doping? Vandt Asgreen DM på æggekage med stegt flæsk?

Give Avis

Flag og balloner gav pote: GHE donerer 18.500 til GISK

Give Avis

DM-guld til Give Cykelklub for flotteste holdindsats

Give Avis

Team Give Elementer fik vist flaget og fik masser af TV-tid

Give Avis

Guldregn over Give: Give Cykelklub hentede både guld og bronze i U19-linjeløbet

Give Avis

GCK-ryttere på VIP-tur med Kasper Asgreen og Brian Holm

Give Avis

U19-herrer: Benhårdt linjeløb afgjort på Rådhusbakken

Annonce