Annonce
Give Avis

2. sejr i træk til Give efter helstøbt energiudladning over 60 minutter

Magnus Taulbjerg spillede en rigtig flot kamp, scorede 6 mål - og blev kåret til Man of The Match., da Give besjerede Svendborg med 25-18. Foto: Jim Hoff
Med en sejr på 25-18 over Svendborg hentede HK Give Fremads 2. divisionsmandskab holdets 2. sejr i træk, og de to points kom i hus efter en stærk energiladet præstation af både spillerne og publikum.
Annonce

GIVE: En ung hanløve brøler altid lidt bedre, når et par gamle hanner står i baggrunden som 'bodyguards', og denne lidt forsimplede sandhed gælder ogås i håndboldens verden.

Det fik vi et tydeligt bevis på lørdagsdysten mellem Give og Svendborg, hvor Gives unge talentkuld viste sig flot frem - og det gjorde de blandt andet også fordi, at holdet igen kunne trække på de rutinterede forsvarskæmper Rolf Hessellund og Kim Nissen.

Sidstnævnte har ikke spillet kamp siden april måned, og selv om han udfylder en vigtig rolle som assistenttræner på holdet, har hans kompetencer som chefkriger på banen været savnet.

Kampen mod de sydfynske gæster var af yderste vigtighed, idet man her traf på et hold, der som Give også ligger og kæmper med en placering omkring nedrykningsstregen. En klassisk must-win affære, altså - og denne mentale svære opgave løste Givemandskabet med bravour godt hjulpet af en tæt på stopfuld Ikærhal, hvor tilskuerne var 100 % med lige fra første fløjt og fik gang i den frygtede heksekeddel, der i den grad løfter hjemmeholdet en hel del procenter.

Kun én gang i kampen var de lokale håndboldhelte bagud; det var ved stillingen 0-1 i det 2. minut. Herefter var det slut med gæstfriheden, og Give kunne gå til pause med en ret komfortabel 4-målsføring.

Den hurdle overvandt gæsterne aldrig, og de fynske gæster må ret beset erkende, at de slap billigt med nederlaget på 25-18. Give kunne/burde nemlig have scoret 10 mål mere.

Annonce

Vigtigt med hårdhed og energi

De forholdsvis høje afbrændingsprocenter kan man ifølge cheftræner Martin Schmidt dog leve med i Givelejren, når sejren alligevel kommer sikkert i hus.

- Nu får vi den anden sejr i træk, og det er med til at bygge endnu mere selvtillid ind i holdet. Vi kan også konstatere, at det gør holdet godt at Kim Nissen er tilbage. Han kommer med en masse energi og gejst, og fremfor alt kommer både han og Rolf Hessellund med den hårdhed i forsvarsspillet, der skal til for at sætte sig igennem på det her niveau, konstaterede Schmidt efter kampen.

Han roser hele sit hold for en gennemført og disciplineret forsvarsindsats, og efterlyser så i samme åndedrag mere skarphed i afslutningerne.

- Især i 1. havleg brænder vi for meget (9 afbrændere, red.), men vi var jo i fuld kontrol gennem samtlige 60 minutter. Aftalerne bliver overholdt, meget få tekniske fejl, og vi får idag også vist at vi er gode i bredden. Vi kan skifte ud og ind, uden at det ændrer vores koncept og overtag, og det er glædeligt. Alt i alt synes jeg, at holdet idag får vist, hvad det kan. Og at vi også kan bringe den nødvendige hårdhed og energi ind i spillet, det viser mig, at vi er på den helt rigtige vej, siger Martin Schmidt.

Han har ekstra ros til unge Magnus Taulbjerg, der scorede 6 mål og blev kåret til Man of The Match efter en flot præstation, hvor han viste masser af initiativ og ansvar. Også playmaker Sebastian Hansen får flotte ord med på vejen af Schmidt.

- Sebastian sætter spillet flot op i dag og var arkitekten bag vores spil; derudover stor ros til Rolf Hessellund og Mads Overgaard i forsvaret, ligesom Karsten Tietje i målet med 10 redninger gjorde en god figur, konstaterer Martin Schmidt, der også glæder sig over at HK Give Fremad denne dag kunne lave et flot program i hallen med håndbold fra klokken 9.00 til 19.30 - og hvor samtlige af Gives hold vandt!

Mål for Give: Magnus Taulbjerg 6, Martin Frandsen 4, Simon Madsen 3, Jakob Nortvig 3, Kim Nissen 2, Frederik Skov 2, Mads Overgaard 2, Sebastian Hansen 1, Rolf Hessellund 1 og Kevin Wonsild 1.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce