Annonce
Give Avis

4-1: Give tilbage på sporet i rodet affære

Mads Birk har netop nettet til 1-0, og han var skarp i 1. halvleg med 2 mål og 1 assist. I 2. halvleg blev det til gengæld til 2 store afbrændere. Foto: Jim Hoff
Gives jyllandsseriemandskab fik revanche for 2-0 nederlaget til Horsens Freja i lørdags med en 4-1 sejr over Agerbæk-Starup. Sejren var fin, pointene lækre, men spillet var langt fra prangende.

GIVE: Efter at knap halvdelen af kampene er spillet i Jyllandsserien 2 pulje 6, kan nyoprykkerne fra Give notere sig 7 points for fire kampe, hvilket er på den gode side af godkendt.

Tre af de syv points hentede Give tirsdag aften i opgøret mod Agerbæk/Starup, der blev sendt tilbage til det vilde vesten med et nederlag på 4-1 efter en pauseføring på 3-0 til Give.

Kampens helt store oplevelse de første 45 minutter, Giveangriber Mads Birk, bragte Give på 1-0 efter 3 minutters spil og 2-0 efter 20 minutters spil, inden han i det 34. minut serverede bolden for fødderne af Victor Andersen, der stensikkert plantede kuglen i kassen.

Annonce
Givekeeper Jan Rasmussen spillede en fin kamp med flere sikre indgreb. Foto: Jim Hoff

Agerbæk/Starup gjorde bestemt ikke meget væsen af sig i første halvleg og lignede mest et hold, der glædede sig til at skulle spille i serie 1 efter sommerpausen.

Agerbæk som forvandlede efter pausen

Men det blev der lavet om på efter pausen. Dels fordi, at gæsterne kom ud med en helt anden energi og spillelyst, og dels fordi, at Give ikke formåede at kontrollere kampen med bolden.

Det blev det, eksperterne på TV 3 Sport ynder at kalde 'en gang indianerfodbold', og det passede helt klart gæsterne bedst.

Ikke mindst da de fik reduceret til 3-1 i det 52. minut, fik de mere blod på tanden og pressede godt på med masser af fysik og lange bolde. Chancer fik de også, men uskarpheden var udtalt, og gæsternes høje bagkæde gav da også Give en række eminente muligheder for at lukke kampen,  heriblandt to friløbere til Mads Birk, der dog havde brugt alt det skarpe krudt i første halvleg.

I det 77. minut hentede Kasper Larsen et langt fra smart gult kort via en meget rustik tackling 25-30 meter inde på modstandernes halvdel, og det gjorde ikke presset mod Givekeeper Jan Rasmussens mål mindre intenst.

Kasper Larsen scorer smukt til 4-1 kort efter, han igen var kommet på banen efter et dumt gult kort. Foto: Jim Hoff

Give red dog stormen af, og 34 sekunder Kasper Larsen igen var kommet på banen i det 88. minut, viste den dygtige forsvarsspiller sig så fra en helt ukendt side, idet han fikst afdriblede målmanden og iskoldt plantede bolden fra en lidt spids vinkel i mål mellem to modstandere.

Annonce

Skidt vi ikke har mere kontrol i 2. halvleg

4-1 lyder overbevisende, men helt så perfekt som det lyder, var det nu ikke helt.

- Langt hen ad vejen er vi godt tilfredse med 1. halvleg, hvor vi er ok i kontrol og får lavet nogle gode mål. Agerbæk er jo slet ikke med i de første 45 minutter, men det kom de så i 2. halvleg. Vi kommer til at spille for primitivt og sparker bare væk i stedet for at tage tempoet ud af kampen og få kontrol på bolden. Og det blev endnu værre, da Agerbæk kom på 3-1. Måske eftervirkningerne af nederlaget i Horsens stadig sad i spillerne, for det virkede usikkert, siger Gives træner Kristian Rasmussen.

2. halvleg blev en duelpræget og rodet affære, hvor det smukke spil var sat i baggrunden. Foto: Jim Hoff

Han noterede sig også , for mange personlige fejl af sit hold, heriblandt det helt unødvendige gule kort til Kasper Larsen og de lidt for store afbrændere.

- Ret beset skulle vi jo have scoret 6-7 mål i den her kamp, Ok, Agerbæk skulle så have scoret 3, men alt i alt er vi supertilfredse, fordi vi fik de tre points vi kom efter. 7 points efter 4 kampe er glimrende, konstaterer Kristian Rasmussen.

Give spiller igen lørdag den 8. maj hjemme på Waldstadion i Give mod Egen, der anses for et godt og kompetent JS-mandskab.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Covid-19: Lokale testmuligheder

Give Avis

Pænt gang i nybyggeriet i Give

Give Avis

Nyt fra Give-Egnens Museum

Annonce