Annonce
Give Avis

Amerikaner og bornholmere svinger floorball-staven over Give og uddeler knaldhårde smileys

De to bornholmere, der er flyttet til Give, Andreas Elleby og hans forlovede Nadja Lykkegaard Pedersen ånder og lever for floorball. De er blandt de trofaste spillere, der møder op hver gang, når der er træning mandag aften i gymnastiksalen ved Ikærhallen. Foto: Jim Hoff
Inspiration udefra er altid godt. Det kan de snakke med om i Give GIF, hvor to unge mennesker fra Bornholm og en amerikansk familiefar er blandt pionererne i det nye floorballprojekt, som Give GIF har søsat på opfordring af foreningens medlemmer.

GIVE: Det er med inspiration fra verdens førende klippeø og deltagelse fra Guds eget land, at Give GIF nu hver mandag aften inviterer til floorball i gymnastiksalen i Ikærhallen.

To af de mest dedikerede spillere er Nadja Lykkegaard Pedersen (20) og Andreas Elleby (21), som trofast er mødt op hver mandag aften klokken 20.15 for at kaste sig ud i en sportsgren, der er tæt i familie med både hockey og streethockey.

De har spillet floorball i henholdsvis fire og seks år, men ikke i Give. De er tilflyttere fra Bornholm og har taget dedikationen til floorball med sig til Give, hvor de sammen med andre fans af den actionprægede sportsgren, heriblandt en amerikansk familiefar, er pionerer her i byen for den fremadstormende sportsgren.

Annonce

Spejle og varme: Lidt pressede i gymnastiksalen

- Vi så en annonce i Give Avis for floorball, og vi var klar lige med det samme. Jeg spiller også floorball i Brande og Vejle, Nadja spiller også i Brande, så vi er ret vilde med floorball, og det var fedt, at det også blev en mulighed her i Give, fortæller Andreas Elleby, som for seks år siden fik trukket Nadja med ind i floorballsporten, da de begge boede i Nexø på Bornholm.

Det betyder, at den står på floorball mandag, tirsdag, torsdag og fredag, og for at det ikke skal være løgn, går de så lige til håndbold i Give om onsdagen. Så gik den uge da vist.

- I Give er det motions-floorbal, vi spiller sammen med en 6-7 andre, mens det i Vejle og Brande (spiller her i 3. division - red.) er mere seriøst med både teknisk og taktisk træning - og deltagelse i 5-mandsturneringer. Nu er det ret nyt her i Give, så vi håber jo, at der dukker flere op, og det er også vores håb, at vi kan få en hal at spille i, da det er lige trangt nok , og varmt, her i gymnastiksalen, hvor vi også skal passe på ikke at smadre spejlene på den ene sidevæg, lyder det fra Nadja og Andreas.

Annonce

Og så kan man få en smiley med hjem

Deres fælles fascination af floorball handler dels om, at alle kan være med uanset køn, alder, størrelse og formniveau. Derudover får man en masse god motion i et spil, der kalder på højintense løb og intervalarbejde, hvor der så også er mulighed for at puste lidt ud mellem stormløbene.

Vi tog initiativ til at starte floorball op, da vi foruden vores egen interesse også fornemmer en ulmende interesse generelt for floorball og ikke mindst motions-floorbal

Lisette Meyer, træner for floorballholdet

- Det er action, det er fight, men også en blød kontaktsport, hvor det mest er stavnene, der kommer i clinch med hinanden. Og hvis man er rigtig heldig, får man også en smiley med hjem, konstaterer Andreas med et stort smil.

En smiley er det flotte mærke, som plasticbolden med de mange små huller efterlader på huden, når man bliver ramt med en vis hastighed, måske lige midt på lårbasserne. Vi skal dog hilse at sige fra de to floorball-entusiaster, at overlevelsesprocenten ligger på 100, uanset hvor bred og flot en smiley, man pådrager sig.

Annonce

En slags græsrodsbevægelse

Oprindeligt var det på opfordring fra Lars Andersen og Lisette Meyer, at Give GIF lancerede floorball som en helt ny disciplin på deres i forvejen brede udbud af aktiviteter til medlemmerne. De er begge skolelærere og kender spillet godt fra skolen og mener nok, at det kan have sin gang i foreningsregi i Give.  Lisette Meyer har titlen af cheftræner, mens Lars Andersen er selvudnævnt 1. assistent med ret til at blande sig i alt.

- Vi opfordrede Giver GIF til at oprettet et floorballhold, og de fik så DGI indover og fik sat en konsulent på. Vi fik så taget initiativ til at starte det op, da vi foruden vores egen interesse også fornemmer en ulmende interesse generelt for floorball og ikke mindst motions-floorball. Det er nu sat i system med fast træningstid her hver mandag aften, hvor vi tilbyder os som trænere. Derudover kan man låne udstyr her hos os, så man ikke nødvendigvis skal ud og købe sin egen stav, fortæller Lisette Meyer.

Annonce

Alle over 15 er velkomne

Floorball-konceptet i Give GIF-regi henvender sig til alle over 15 år. Alle kan være med, og man skal bare møde op, så er man good to go.

Fra venstre: Lars Andersen og Lisette Meyer, der har taget initiativ til floorball i Give sammen med de to bornholmske floorball-entusiaster Andreas Elleby og Nadja Lykkegaard Pedersen. Foto: Jim Hoff

Der har i alt været omkring 8 forskellige deltagere de første tre gange, og Lisette og Lars vil naturligvis gerne have flere med i flokken. Det ultimative er at man er 10 mand, så man kan spille5 mod 5 i hallen. Så begynder et for alvor at smage af rigtig floorball.

Indtil videre hedder det tre mod tre i gymnastiksalen, og det er bestemt også fint nok - både ifølge de to initiativtagere og de to "proffer" fra Bornholm.

Bonusinfo: Andreas har floorball-udstyr for i alt 9.000 kroner, idet han har to stave, en angrebs- og en forsvarsstav, samt målmandsudstyr. Og så er udstyret endda købt brugt!


Annonce
Annonce
Give Avis

Tung lidelseshistorie med happy ending: Efter flere års skadeshelvede kunne Sebastian endelig løfte DM-trofæet

Annonce
Annonce
Give Avis

Normeret til 240 elever, men ender snart på 40: Elevtallet er raslet ned på en af kommunens mest moderne skoler

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Farvel til afholdt salgschef: For Søren vil Give altid være hjerteblod

Give Avis

Læserbrev. Der er stor forskel på et rødt eller blåt flertal i Vejle Byråd efter kommunalvalget den 16. november.

Give Avis

Mindeord over Hanne Kathrine Fomsgaard Andreasen/Hanne Hansen/Foms.

Give Avis

Det handler ikke om lynkure og fitness: Det handler om permanente livsstilsændringer og 95 procent sidder mellem ørerne

Give Avis

Uskarpe Give med nyt nederlag på udebane: Tabte 29-24 til Fredericia Håndboldklubs 2. hold

Give Avis

Normeret til 240 elever men har kun 65: En af kommunens nyeste skoler mister elever i en grad så lokalsamfundet frygter total nedsmeltning

Give Avis

Efter tre et halvt års mareridt med hjernerystelse: Nu vil Sandra hjælpe kræftramte

Give Avis

Livslang slidgigt og hypermobilitet: Karin har fået ødelagt sit liv af læger, der ikke taler sammen

Give Avis

Mindeord over Kirstein Mølgaard

Give Avis

Forretningsudvalg er blevet til bestyrelse: Udviklingsrådet er skrumpet fra ni til fem deltagere

Give Avis

Så lykkedes det: De to håndboldildsjæle Emma og Olivia har skaffet Lykkeliga til Give

Give Avis

Suzette helt overvældet: Utrolig flot comeback til modeshowet

Give Avis

Frustreret Givetræner følte sig decideret bortdømt i 5-2 nederlag til topholdet efter 2-0 føring

Give Avis

Aldrig har der været så mange til udviklingsrådets årsmøde: Kæmpestor interesse for det nye sygehusprojekt

Give Avis

Svend nærmest svømmer i udmærkelser og hædersbevisninger

Give Avis

GNRs næstformand: Nu er det nok definitivt slut med Give Nærradio

Give Avis

Hjem til Aarhus: Svømmeklubben sagde farvel til livredder, instruktør og innovativ formand

Give Avis

Høgen fra Hedegård slog til på toppen af Vejles Alpe D’Huez - og brækkede den ene vinge

Give Avis

Håndboldklubbens gode støtter og venner fra Erhvervsklubben er kommet fornuftigt ud af coronakrisen

Give Avis

Rørbæk Marchen i skarp konkurrence med kronprinsen

Give Avis

Motionsugen: Nu skal du da ud og løbe forhindringsløb med din bedste firbenede ven

Annonce