Annonce
Give Avis

Antikviteter og retrofund: Aladdins Hule ligger i Hedegård

Der hvor det hele startede: Annette Hansen i det gamle køkken, hvor Madam Blå naturligvis spiller en stor rolle. Der er naturligvis altid kaffe på kanden til kunderne og lidt mundgodt til børnene, når man besøger Anettes Loppesalg.Foto Jim Hoff

Ude i Hedegård på Hedegårdvej 41 ligger der en lille butiksperle, ja faktisk et helt slaraffenland med antikviteter, loppefund og gode retroeffekter af den fineste slags

Annonce

HEDEGÅRD:Anettes Antik, Retro og Loppesalg er butikkens retmæssige navn, men i dag går butikken under navnet Anettes Loppesalg. Indehaver Anette Hansen råder over godt og vel 500 veldisponerede m2 i kælderen i den gamle købmandsgård i Hedegård.

Oprindeligt startede Anette Hansen, der er uddannet blomsterbinder, op med en blomsterbutikken Facetten i 2008 i Hedegård, men alvorlig sygdom satte en stopper for det projekt. I 2011 var Anette heldigvis kommet så meget ovenpå igen, at hun fik lyst til at gå i gang med et helt nyt projekt.

Annonce

Lopper i blodet

-Jeg kommer fra et hjem, hvor mine forældre altid er gået meget på loppemarkeder. På den måde ligger det med antikviteter og retroting jo i mine gener, og da jeg altid har været lidt rastløs og haft lyst til at være i gang, begyndte jeg lige så stille at samle antikviteter og loppefund sammen her i kælderen. I forvejen lå der et rigtig hyggeligt gammeldags landkøkken i kælderen, og med det som omdrejningspunkt bredte det sig, og i år kan jeg såmænd fejre fem års jubilæum med Anettes Loppesalg, fortæller Anette Hansen med berettiget glæde og stolthed i stemmen.

Annonce

Kunder fra hele landet

For det er en fantastisk flot butik med et velassorteret varelager med stor spændvidde. Som butikkens navn antyder er der tale om fine antikviteter, spændende retroeffekter og sjove loppefund - se gerne billedarkivet igennem på netavisens udgave af denne artikel.

-Det har været rigtig spændende at udvikle min butik gennem de her 5 år. Jeg startede jo op i det små med få effekter, og i dag har jeg altså en stor butik med et godt salg og masser af effekter på 500 m2, jeg har en velbesøgt Facebookside, hvorfra ca. en tredjedel af mit salg kører - og så er jeg da også lidt stolt over at kunne sige, at jeg har kunder fra hele landet lige fra almindelige antik- og loppeinteresserede til de mere professionelle kræmmere, fortæller Anette.

Annonce

Velindrettet med temahjørner

Butikken består af et stort rum med blandede effekter, og så er der en række mindre rum, der er indrettet tematisk i eksempelvis fransk stil, nordisk stil, et romantisk hjørne, et gammeldags spisekammer, et hjørne med skæve ting til den mere maskuline del af kundegruppen, det gamle køkken og områder med legetøj.

Det hele er flot og overskueligt stillet op, så kunderne får en rigtig god oplevelse ved at gå rundt i butikken, ja det er faktisk så godt stillet op, at man nogle gange får en fornemmelse af at gå på et museum. Det er meget tydeligt, at denne her butik er hjerteblod for Anette Hansen.

-Mine kunder roser da også min butik rigtig meget, og jeg oplever tit, at en kunde ikke bare køber én ting, men faktisk alle effekter i et tematisk hjørne. De kan godt lide mine setups, og det synes jeg da er rigtig dejligt. Jeg har et mantra om, at mine ting skal være pæne, men samtidig også billige, og det synes jeg da selv, at jeg lever godt op til, siger Anette.

Annonce

Kørte 20.000 km. i 2017 på loppejagt

Butikken holder åben hver torsdag og lørdag, og når butikken er lukket er Anette ude på landevejene - ofte sammen med husbonden Claus - for at finde nye spændende antikviteter og loppefund til butikken.

I 2017 blev det 20.000 km. i de gode loppefunds tjeneste. Det er meget, men når man tager en tur gennem denne Aladdins Hule af flotte ting og sager i Annettes Loppesalg, kan man uden at tøve konstatere, at det har været umagen værd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Kloakrensning: Give i røg og damp

Give Avis

Træning på nettet: FrokostFit med Bo

Annonce