Annonce
Give Avis

Avisen gav rundstykker til handelsstanden: Morgenmøde på højt hyggeplan

Det traditionelle årlige morgenmøde i december hvor GHEs medlemmer og Give Avis mødes for at markere afslutningen på juleshoppingen og for at sige tak for i år blev igen i år holdt i den gamle byrådssal i Huset. Foto: Lotte Langelund
For 11. år i træk var der morgenmøde i den gamle byrådssal i Huset, hvor Give Avis og medlemmer fra Give Handel og Erhverv både fandt vinderne i den store juleshoppingkonkurrence og fik sagt pænt tak for i år og glædelig jul.

GIVE: Det har været en fast tradition i godt 10 år, og selvom coronaen med sin nye følgesvend omikron ved hånden igen er begyndt at husere, så kunne Give Avis igen i år invitere Give Handel og Erhverv ind til det hyggelige december-morgenmøde.

Det foregik på flere måder på højt plan, idet det igen var 4. salen i Huset, der lagde lokaler til. Den gamle byrådssal danner de helt perfekte rammer til møder af denne karakter, og for de mere hofteslidte er der jo elevator hele vejen til topppen, så alle der måtte ønske det, nåede både helskindede og ikke-forpustede frem til klokken 8.00, hvor Lotte, Susanne og Birgit fra salgsafdelingen stod klar med brede smil og ikke mindst kaffe og rundstykker til de fremmødte.

Mødet markerer en slags afslutning på temaet juleshopping, som avisen kører i samarbejde med de mange gode butikker i byen, men det markerer også en slags "glædelig jul og tak for i år" mellem to parter, der ikke kan undvære hinanden, nemlig Give Avis og byens butiksliv.

Annonce

And the winner is ......

Ud over at hygge sig og smalltalke finder man også denne efterhånden legendariske hyggemorgen vinderne af den store juleshoppingskonkurrence, som har kørt gennem hele december i et tæt samarbejde mellem avisen og Give Handel og Erhverv.

Der er i julemåneden sat gavekort på højkant for 70.000 kroner fra de aktive medlemmer af Give Handel & Erhvervs butikker i Give. Der uddeles 300 gavekort á 200 kroner samt en kontant gevinst på 10.000 kr.

Og så kommer vi til et de helt store højdepunkter denne morgen, for det er her vinderen af den store gevinst på 10.000 kroner bliver ringet op af handelsstandsforeningens formand. Vinderen af dette års hovedgevinst på 10.000 kroner, som skal skydes af i løbet af to timer i handelsstandens butikker i Give, blev Helene Jensen fra Vorslunde.

GHEs forkvinde Hanne Lund står her med den forgyldte vinderkupon, som blev indleveret af Helene Jensen fra Vorslunde. Sidstnævnte er dermed 10.000 kroner rigere; penge hun skulle bruge på to timer i byens butikker i Give. Foto: Lotte Langelund. 

Det var GHEs forkvinde, Hanne Lund, der pr. telefon overrakte den dejlige besked til den mildest talt meget overraskede og ditto glade vinder, alt i mens morgenmødets gæster var med på en lytter og kvitterede for den herlige korrespondance med siddende klapsalver hen over morgenkaffen.

Det blev aftalt, at Helene sammen avisens journalist skulle ud og fyre de 10.000 kroner af mandag formiddag den 20. december, og hvordan det gik, kan du læse meget mere om andetsteds i avisen.

Annonce
Give Avis

Købt eller solgt? Hvordan står det til med det almene boligbyggeri på Torvet i Give?

Annonce
Give Avis

Helt surrealistisk: Give Fremad har mistet 17 spillere i vinterpausen

Annonce
Give Avis

Når musikken healer: Christine og Perry sender deres kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Byggeboom i Give, men vi har også Danmarks formentlig ældste byggesag

Give Avis

8000 kvadratmeter cannabisfabrik skulle have stået klar ved årsskiftet: Derfor er byggeriet forsinket

Give Avis

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Give Avis

Kælkebakker og badeland? Hvad sker der på Givegård-grunden?

Give Avis

Overdrevne skriverier om uro i Haveselskabet

Give Avis

Morell-scoop i bokseklubben: Professionel IBF-champ er udviklingstræner for GAKs talenter

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Give Avis

To skinkesøm, stadionplatte og en indianer med rygsæk: Er der et comeback på vej til pølsevognenBøgetorvet?

Give Avis

Gameplan 2022/23: Håndboldklubben har 10 stamspillere på plads til næste sæson

Give Avis

Efter rekordåret 2021: Give Vandværk ser ind i eksplosiv vækst i 2022

Annonce