Annonce
Give Avis

Bækkelundgård Blomster holder skansen i Vesterlund

Den årlige kunstner- og brugskunstevent i Vesterlund har tidligere haft syv-otte udbydere, men i år er Ellen Jensen Utoft grundet coronasituationen eneste vesterlunder på skansen
Annonce

VESTERLUND: - Jeg nægter simpelthen at bakke under for coronaen. Jeg vil ikke give op, og derfor har jeg besluttet at gennemføre mine arrangementer her i november måned ligesom det har været tilfældet de foregående år!

Denne herlige kampberedte "krigserklæring" til coronaen kommer fra Ellen Jensen Utoft, der er indehaver af Bækkelundgård Blomster på Lindetvej i Vesterlund. Og det betyder helt faktuelt, at hun i weekenderne den 21.-22. november og den 28.-29. november afholder åbent hus.

- Ved at sprede det over fire dage er der bedre mulighed for at mindre smitterisikoen, så man trygt og sikkert kan møde op her hos os i gårdbutikken, siger Ellen Utoft Jensen.

Hun vil i år sprede sine tilbud og varegrupper ud over tre platforme: Selve gårdbutikken, i en af staldlængerne og i et telt. Det betyder, at folk vil have gode muligheder for at finde god plads i en tid, hvor coronarestriktioner jo både påbyder mundbind, afspritning af hænderne og god afstand mellem folk.

- Man skal lige selv huske at tage mundbind med, mens vi nok skal sørge for håndspritten, ligesom der også vil være kaffe på kanden. I år bliver vi dog nødt til at droppe vaflerne, men lidt mundgodt skal vi nu nok finde til vores gæsterne, siger Ellen Utoft Jensen.

Annonce

Inspiration til julen

Konceptet vil læne sig meget op af det, man kender fra de andre år. Man kan komme ind i den smukke og veludstyrede gårdbutik og lade sig inspirere af de mange flotte dekorationer, ligesom Ellen og hendes medhjælper Marianna også vil vise julens dekorationer og de nyeste trends.

- Her kan man finde alt, hvad man har brug for for at skabe sin egen adventskrans eller kalenderdekoration, og er man ikke helt tryg ved at møde op til de fire dage med åbent hus, kan man også ringe til mig og fortælle mig om sine ønsker, komme ud og stille sin egen skål foran døren til butikken. Så ordner jeg resten - og kommer også gerne ud med dekorationen til folk, siger Ellen Jensen Utoft.

Hun gør på den måde sit til, at julen kommer til at ligne sig selv så meget som muligt i en træls 'mundbindstid', hvor ikke ret meget er, som det plejer at være

Annonce

Mulighed for at komme ud og opleve lidt nyt

Der er så mange ting, der bliver aflyst. Folk trænger til at komme lidt ud og opleve noget andet end bare de fire vægge hjemme i stuerne.

- Det er jo derfor, jeg ikke bare vil give op og bukke under for coronaen. Vi vil til enhver tid indordne os under de gældende restriktioner og gøre alt for, at folk kan føle sig sikre her hos os, understreger Ellen Utoft Jensen, der hen over de fire dage med åbent hus vil få god assistance af venner og familie.

Hun kan konstatere, at hun er kommet ok gennem coronakrisen, idet hendes omsætningstal meget ligner dem fra 2019. Og det føler hun, at hun kan takke Dronning Margrethe for.

- Da dronningen fyldte 80 år i april, opfordrede hun folk til at sende blomster og buketter til de ældre og de, der havde det svært og ensomt i stedet for til hende. Og det skal jeg love for boostede mit salg, konstaterer  Ellen med en venlig tanke til monarken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Hvad er GISK?

Give Avis

Tanker bag den nye byskulptur

Annonce