Annonce
Give Avis

Befolkningstal: Give og Gadbjerg rykkede, Givskud, Thyregod og Vonge i underskud i 2021

Der er grund til at kippe med flagene i Gadbjerg. Landsbyen med hatten på skrå har her på egnen med 1,6 procent haft den største procentuelle fremgang i forhold til indbyggertallet i 2021. Arkivfoto: Jim Hoff
Der var meget forskellige udviklingstendenser i byerne i lokalområdet i 2021, hvor Give og Gadbjerg endte på plussiden, mens Givskud, Vonge og Thyregod mistede indbyggere. Det viser en opgørelse pr. 3.1. 2022 fra Vejle Kommune

GIVE-EGNEN: Vejle Kommune har netop offentliggjort en undersøgelse over befolkningsbevægelserne i byerne i Vejle Kommune i 2021.

Der er mange interessante tal i den opgørelse, og da vi jo er en lokal avis med udgangspunkt i Give-egnen, vil vi her især have fokus på tallene fra Give og omegnsbyerne.

Opgørelsen beskæftiger sig med temaerne nyfødte, døde, tilflyttere og fraflyttere, og ud fra disse tal kan vi se, at der er to byer i vores område, nemlig Give og Gadbjerg, der kommer ud af 2021 med “plus på kontoen”.

Annonce

Gadbjerg med størst procentuel fremgang

I Give er der således oplistet 41 nyfødte, 72 afdøde, 756 tilflyttere og 673 fraflyttere. I 2020 lå indbyggertallet ifølge opgørelsen på 4561 og med de nye tal på bordet kan Give notere sig for en fremgang på i alt 52 indbyggere, idet Give pr. 3.1. 2022 kan bogføre 4613 indbyggere. Omsat til procenter betyder det en befolkningsstigning på 1,1 procent.

I Give opererer man i udviklingsrådet med en drøm om at nå op på 6000 indbyggere, og med det byggeboom, der er under opsejling i byen, kan det mål godt gå hen og blive mere og mere realistisk inden for en overskuelig tid.

I Gadbjerg kan man også smile bredt over en vis fremgang i befolkningstallet. Her kan man bogføre seks nyfødte, 17 afdøde, 159 tilflyttere og 135 fraflyttere. I 2020 lå indbyggertallet i Gadbjerg på 813, og det er således steget til 826 i 2021. En fremgang på 13 indbyggere, i procent en stigning på 1,6 procent.

Annonce

Størst frafald i Givskud

Så kommer vi til de tre byer, der kan fremvise minus i befolkningstallet i forhold til 2020. Givskud havde i 2021 syv nyfødte, fire afdøde, 52 tilflyttere og 72 fraflyttere. I 2002 boede der 615 indbyggere i byen, mens tallet ved udgangen af 2021 lå på 598- Altså en nedgang på 17 indbyggere, omsat til procenter et fald på 2,8 procent.

Befolkningskurve Give og omegn. Grafik: Vejle Kommune

Thyregod kunne glæde sig over 11 nyfødte, mens man på den anden side måtte sige farvel til 11 afdøde borgere. Byen havde 180 tilflyttere og 206 fraflyttere. I 2020 havde byen 1356 indbyggere, mens tallet ved udgangen af 2021 hed 1330. Altså et tab på 26 indbyggere, i alt en nedgang på 1,9 procent.

I Vonge kunne man notere fem nyfødte og fem afdøde. Byen havde 64 tilflyttere og 79 fraflyttere, Det giver et minus i befolkningstallet på 15, idet byen i 2020 havde 582 indbyggere, mens det ved udgangen af 2021 lå på 567. Et fald på 2,6 procent.

Annonce

Skibet blev årets højdespringer

Kollemorten, Farre og Grønbjerg, Uhe, Åst, Lindeballe og Langelund fremgår ikke særskilt af tabellen. Men ser man på rubrikken ‘landområde’, som man må formode dækker over blandt andet disse mindre landsbysamfund, ser vi et samlet fald i befolkningstallet på 3,8 procent.

Højdespringeren procentvis i 2021 blev Skibet, der vækstede mest med 5,4 procent svarende til 131 personer og gik fra 2408 til 2539 indbyggere. Bredal var den by, der i procenter tabte flest indbyggere (35) med et fald på 5,3 procent.

Give placerer sig med 4613 indbyggere på en tredjeplads i kommunen i forhold til befolkningstal kun overgået af Vejle (60432) og Børkop (6311)

Annonce

Bonusinfo: Agnes og William mest populære

2021 blev et år med ren del nyfødte, idet i alt 1381 små drenge og piger kom til verden i Vejle Kommune. Ifølge Vejle Kommunes oplysninger er 299 af de nyfødte fra 2021 ikke navngivet endnu, men ser man på resten, er der nogle navne, der går igen:

Drengenavnet William var det mest populære navn, idet det blev noteret på dåbsattesten 16 gange.  Nummer to på drengesiden var navnet Alfred, der 13 gange blev svaret på præstens spørgsmål om, "og hvad skal barnet så hedde".

De to mest populære pigenavne blev Agnes og Luna, der blev nævnt ved døbefonden henholdsvis 12 og 11 gange.

Det skal da også lige nævnes, at kommunen blev beriget med en enkelt Ove og en enkelt Pusle.

Annonce
Give Avis

Når musikken healer: Christine og Perry sender deres kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Annonce
Give Avis

8000 kvadratmeter cannabisfabrik skulle have stået klar ved årsskiftet: Derfor er byggeriet forsinket

Annonce
Give Avis

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Den vigtigste brik i puslespillet er på plads: Erik Flak forlænger aftalen med to år

Give Avis

Overdrevne skriverier om uro i Haveselskabet

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Give Avis

Den sovende hjerne, flagermus og fremtidens natur: Give-Egnens Museum livestreamer naturvidenskab

Give Avis

Morell-scoop i bokseklubben: Professionel IBF-champ er udviklingstræner for GAKs talenter

Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Give Avis

Flytter ind i Hjertehuset: Gitte starter efter et hårdt 2021 på en frisk i Give midtby med ny alternativ klinik

Give Avis

Tidligere byrådsmedlem langer ud efter Lone Myrhøj: Hun er ikke sin nye opgave voksen

Give Avis

Håndbolddrengene er tilbage: Brutalt vinterprogram indledt med storsejr over chanceløse Viby

Give Avis

Babyboom i Løveparken: 7 små nuttede pelskugler er kommet til i løveflokken

Give Avis

Efter brud med Danish Fight Night: Jeppe Morell er pt. in between fight jobs

Annonce