Annonce
Give Avis

Birgitte er tilbage: Givepige vender tilbage på pinden hos danbolig

Birgitte Jæger starter som sagskoordinator hos danbolig Give mandag den 1. november, og vender dermed jobmæssigt tilbage til sin hjemby efter 10 år som administrationschef hos Siemens i Vejle. Foto: Jim Hoff
Det er en kvinde med massevis af lokalkendskab og branchekendskab, der 1. november tiltræder stillingen som sagskoordinator hos danbolig i Give. Og hun glæder sig, Birgitte Jæger, til at vende hjem rent arbejdsmæssigt.

GIVE: Mandag den 1. november får Birgitte Jæger comeback hos danbolig i Give, hvor hun skal løfte opgaven som sagskoordinator i et team, der kommer til at bestå af de to indehavere Lars Secher og Susanne Sandholm samt Anette Knudsen (salg og vurdering) som sælgere, mens Birgitte og Ingrid Jensen kører den daglige rutine som sagskoordinatorer i butikken på Torvegade 5-7.

Nuværende sælger/ejendomsmægler Klaus Nygaard flytter sin karriere hjem til Silkeborg, hvor han bor sammen med sin kæreste, men med tilgangen af Birgitte Jæger kan man ifølge daglig leder og indehaver Lars Secher alligevel stille med et rigtig slagkraftigt mandskab.

- Med Birgitte på holdet får vi en medarbejder med branchekendskab. Hun har jo tidligere arbejdet hos både os og hos Maiken Nørtoft, så hun kender både området og gamet. Hun har også  arbejdet som advokatsekretær hos advokat Johnny Norup, så hun kan bestemt sin metier. Med Birgitte på holdet kan vi frigøre mere tid til vi sælgere til at komme endnu mere ud i marken og sælge nogle huse i stedet for at sidde på kontoret, siger Lars Secher.

Annonce

Branchekendskab krydret med massevis af lokalkendskab

Birgitte Jæger er rigtig glad for at have fået muligheden for at vende tilbage til Give rent arbejdsmæssigt efter at have været ansat 10 år hos Siemens.

- Jeg har et utrolig godt lokalkendskab, og jeg bor i Give med min familie. Ligeledes har jeg et godt kendskab til Gives erhvervsliv, aktiviteter, skoler mv., hvilket jeg ser som en stor fordel for både køber og sælger. Det er aktuelt en branche med enorm aktivitet og danbolig er et stærkt brand på markedet, og jeg glæder mig til at blive en del af, og bidrage til, danbolig Gives fremtidige vækst og succes, siger Birgitte Jæger.

At træde ind som sagskoordinator hos danbolig er som skitseret ikke et totalt karriereskift, da Birgitte har arbejdet i branchen tidligere, også her i byen.

- Jeg har de sidste knap 10 år arbejdet som administrationschef i en international virksomhed, og nu er det tid til næste kapitel i bogen. Da stillingen her hos Danbolig blev slået op, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at der skulle en ansøgning i den retning, og det viste sig heldigvis at være en rigtig god beslutning.

Annonce

Kan løfte konceptet med køberrådgivning

Med tiltrædelsen af Birgitte på kontoret kan man hos danbolig nu gøre endnu mere ved butikkens køberrådgivningsdel, hvor man tilbyder rådgivning for de købere, der har købt hus via en anden mægler.

Det er aktuelt en branche med enorm aktivitet og danbolig er et stærkt brand på markedet, og jeg glæder mig til at blive en del af, og bidrage til, danbolig Gives fremtidige vækst og succes

Birgitte Jæger, nyansat sagskoordinator hos danbolig

- Tidligere brugte man en advokat til de her køberrådgivningsting, men vi er jo som ejendomsmæglere endnu bedre inde i tingene og kan se tingene fra den anden side af bordet. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke handle rom at ødelægge en handel. Det handler om at hjælpe kunderne trygt gennem en købsprocessen med en second opinion, og konceptet bruges jo også af andre mæglere, når vi har sat et salg op. Det handler helt grundlæggende om tryghed og ordentlighed for kunderne, forklarer Lars Secher.

Annonce

Boligmarkedet i Give stabil som en dieselmotor

Han forudser, at boligmarkedet i Give vil holde momentum, mens tendensen i de større byer efter coronaboomet vil dæmpe sig.

- Markedet i Give er meget stabilt, og det forventer jeg, det vedbliver med at være. det er som en god stabil dieselmotor, der bare kører derudaf, Markedet i storbyerne er derimod på vej tilbage, ikke mindst fordi husene er alt for dyre for førstegangskøbere. I Give har vi andre og mere kundevenlige priser, også skal vi også have med i ligningen, at vi er inde i en rivende udvikling, hvor der bliver bygget massevis af huse og lejligheder. Der er et nyt lækkert idrætscenter på vej, alt sammen noget der vil give boligmarkedet et boost her i byen over de næste år.

Lars Secher kan også fortælle, at 50 procent af de salg man har haft hos danbolig er gået til folk, der kommer uden for 7323-området.

- Og 30 procent af disse købere kommer faktisk fra storbyer som Vejle, Herning, Horsens, Aahus og København. Og det handler i udpræget grad om børnefamilier, så der er belæg for at konkludere, at Give er er blevet et attraktivt område at tilflytte, konstaterer den lokale ejendomsmægler.

Annonce
Annonce
Give Avis

Isskulpturfesten byder også på Ice For Kids, Snedronning og ild og musik i gaderne

Annonce
Annonce
Give Avis

Pas på: Den femte istid er på vej hen over Give Midtby

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Farvel til coronaudfordringer: Lokal fitnessforening boomer og investerer stort på indoor cycling

Give Avis

Den gamle præstegård udstykkes: Nu er der to grunde til salg i "indviet" jord

Give Avis

Godt gået: Julie gør rent bord og vinder dette åre Baltic Cup

Give Avis

Manglende togafgang skabte stor ståhej: Nu kan pendlere snart stige på populære afgange igen

Give Avis

Arrangør aflyser med få dages varsel: Corona sætter en stopper for julemarked

Erhverv

Købmands farvel truede dagligvarebutiks fremtid - nu er den pludselig reddet

Give Avis

Slut efter fem fremragende år: Det er med stor stolthed og taknemmelighed 'B' takker af som træner i Give

Give Avis

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Give Avis

Billund Kommune på smalkost? Har ikke råd eller lyst til at betale for en kagemand til Filskov Friskole

Give Avis

Så kan lokale firmaer og butikker godt finde fodboldskoene frem

Give Avis

Kollemorten lægger natur til dette års Julemærkemarch

Give Avis

Coronarestriktioner rammer egnens kirker

Give Avis

Sangcafé i Vonge Kirke

Give Avis

'De Gule Veste" fik deres ja: Jørgen skulle have brugt  cykelstien i 5. klasse - 50 år senere kan han komme til at gå på den med sin rollator

Give Avis

Aflyst: Julemarked på Tinnetgaard

Give Avis

Det er dansk, det er drønhyggeligt: Danmarks største havefest har programmet klar

Give Avis

Så er det officielt: Julen er kommet til Give

Give Avis

Den gamle præstegård udstykkes: Nu er der to grunde til salg i "indviet" jord

Give Avis

Sort fredag med fint flow og god stemning

Give Avis

Give melder klar: Black Friday er tilbage i stor stil

Give Avis

Give Handel og Erhverv er igen klar med en sand gaveregn over Give: Hvad med 10.000 ekstra til julebudgettet?

Annonce