Annonce
Give Avis

Black Friday - Gud, er det allerede nu?

Supergod stemning og masser af folk i byen: Sådan plejer det at være til Black Friday i Give - og sådan bliver det garanteret også igen i år den 29. november. Foto: Jim Hoff
I uge 48 er vi der igen: Årets helt store handelsaften, Black Friday, med dertil hørende events, konkurrencer, aktiviteter og generel larm i gaden, ligger og sitrer forventningsfuldt på affyringsrampen klar til at blive skudt af.
Annonce

GIVE: Fredag den 29.11 står Give endnu engang i Black Fridays tegn, og traditionen tro vil det blive en aften med et hav af flotte tilbud i butikkerne og masser af fine konkurrencer med præmier internt i butikkerne.

Derudover vil man kunne vinde 50 gavekort a 500 kroner fra Give Handel & Erhverv. Gavekortene findes ved udtrækninger 5 gange henover aftenen med 2 udtrækninger på Hjortsvangen og 3 i Give midtby. Kuponerne til konkurrencen finder man som sædvanlig i Give Avis i uge 48, og de skal afleveres i de postkasser, der er specielt sat op til dette formål i byens butikker.

Hvor og hvornår der er udtrækning i bymidten og på Hjortsvangen vender vi tilbage med i uge 48 i vores Black Friday-tillæg her i avisen.

På Hjortsvangen kører man med den store skattejagt på de rigtige nøgler, der udløser præmier for en samlet præmiesum på tæt på 23.000 kroner.

Nøglejagten er allerede sparket i gang her i ugerne op til Black Friday, hvor man ved køb af en vare i en af de 4 butikker vil få udleveret en nøgle. Der er 250 nøgler i omløb, og der er gevinst på 13 af nøglerne fordelt på de 4 butikker.

Nøglerne følger med ved køb/besøg i de 4 butikker helt op til lukketid kl. 21.00 fredag d. 29. november, og det vil sige, at man ved de sidste besøg får travlt med at nå rundt og få tjekket i de 4 butikker, om man har fået en vindernøgle

Annonce

Er du byens bedste hot dog-spiser?

For at sætte en masse ekstra krydderi på eventen om aftenen har en række lokale foreninger også meldt deres ankomst i bymidten til Black Friday. Hvem der kommer, og hvad de stiller op med af aktiviteter, vil vi komme meget mere ind på i avisens Black Friday-tillæg i uge 48.

Men vi kan da godt løfte sløret for, at Give Cykelklub vil være på plads med en stand, hvor de vil fortælle om det kommende DM i 2020 i cykling i Give. Ligeledes vil Give Open Air være på plads med premieresalget af billetter til 2020-udgaven af Danmarks Hyggeligste Havefest - og i uge 48 kan du også her i avisen se, hvem de 6 bands/kunstnere er, som går på scenen ved GOA 2020.

Intet Black Friday uden vores herlige FDF'ere, der igen i år vil sørge for at skabe en rigtig hyggelig stemning på Torvet - og hvad de finder på i denne ombæring, ja det må du vente med at få at vide til næste uge. Det er det man kalder en cliffhanger, smiley!

Det er også sikkert og vist, at den officielle 7323 Give-mester i hot dog-spisning skal findes på Torvet denne aften; en event som nok skal skabe en masse sjov i gaden. De nærmere omstændigheder omkring konkurrencen kommer vi også mere ind på i Black Friday-tillægget i næste uge.

Et tillæg, der bugner af både artikler og annoncer og som giver dig et knivskarpt billede af, hvad der kommer til at ske, og hvor og hvornår det sker, når Give for 7. gang gar i seriøs Black Friday-mode.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce