Annonce
Give Avis

Borgerne reagerer før myndighederne: Det vælter ind med julefrokostaflysninger på Diagonalkroen

Lasse Lindberg fra Diagonalkroen oplever i disse dage en slags «masseflugt» fra de to store fælles julefrokoster den 3. og 4. december, det har medført aflysning af hele eventen den 4. mens der nu kæmpes hårdt for at fastholden julefrokosten den 3. december. Foto: Jim Hoff
Lasse Lindberg fra Lindberg Dining på Diagonalkroen må med en vis frustration erkende, at folkestemningen i forhold til den nye coronabølge peger i retning af masseaflysninger i forhold til kroens to store julefrokostevents i december. Også selv om myndighederne ikke er ude med nedlukninger og skrappe restriktioner.

GIVE: Den 3. og 4. december stod der for blot en uge siden to store julefrokoster fuldt booket op i ordrebogen hos Lasse Lindberg på Diagonalkroen med to gange 160 deltagere på plads.

Men nu er det hele vendt på hovedet. Den ene aflysning efter den anden er tikket ind i så udtalt grad, at Lasse Lindberg har set sig nødsaget til at aflyse den store julefrokost lørdag den 4. december.

- Jeg er godt nok en lille smule forbavset og forundret over, hvor hurtigt det kan gå den forkerte vej. Det er som om, at da man først kunne læse i medierne om de første aflysninger af julefrokoster, hvor store koncerner som Danfoss gik ud og aflyste, så er det som det har smittet andre og udløst en stemning af aflysning. Og dette selvom regeringen ikke er kommet med forsamlingsforbud, nye lukketidsregler og andre restriktioner, der kunne medføre, at folk skal aflyse, konstaterer Lasse Lindberg med et opgivende skuldertræk.

Annonce

Følger pr. automatik reglerne fra sidste år

Det er simpelthen folket selv og nogle af egnens virksomheder, der denne gang har trukket stikket, og den tendens kan ifølge Lindberg vise sig at blive giftig for restaurationsbranchen.

- Det er som om, folk har slået over på automatpilot og mekanisk følger reglerne fra sidste år. Man laver lidt sine egne regler, for en sikkerheds skyld, fordi man er usikker, og på den måde kan man godt konstatere, at borgerne denne gang reagerer før myndighederne. Man vil jo nok gerne undgå at blive ramt af den helt store nedlukningshammer igen, og det har jeg også forståelse for.

Lad os nu se, om vi ikke kan undgå den kollektive panik. Så længe alle de forskrevne regler overholdes, synes jeg personligt ikke, der er grund til, at man aflyser en julefrokostdeltagelse

Lasse Lindberg, restauratør

Kromanden opfordrer dog folk til at slå koldt vand i blodet og bruge den sunde fornuft. Så længe der ikke er tiltag fra regeringen og sundhedsstyrelsen, der peger i retning af, at man bør aflyse eksempelvis julefrokoster som dem på Diagonalkroen, så længe vi har dørmænd, man skal vise coronapas, spritte af og holde afstand, mener Lasse Lindberg ikke, at der er grund til at man bliver væk fra julefrokosterne.

Annonce

Lad os undgå den kollektive panik

- Lad os nu se, om vi ikke kan undgå den kollektive panik. Så længe alle de forskrevne regler overholdes, synes jeg personligt ikke, der er grund til, at man aflyser en julefrokostdeltagelse her hos os. Det kan som sagt have barske konsekvenser for os som kro, for vores personale og for vores leverandører, siger Lasse Lindberg og tilføjer:

- Med de aflysninger vi pt. har modtaget, betyder det et omsætningstab på 130.000 kroner. Penge der bare er væk, for vi stiller ingen krav om kompensation fra vores gæster, der har meldt fra. Vi har ydermere forsøgt at afsætte nogle af afbudspladserne gratis til andre, og vi kæmper nu hårdt for, at julefrokosten den 3. december kan gennemføres.

- Det ville være en mindre katastrofe, hvis vi også skal ud og aflyse den 3. december, så forsvinder en stor del af vores omsætning simpelthen bare ud af hænderne på os, og det scenarie er altså ret tungt at se ind i - ikke mindst fordi, vi har været igennem det her før et par gange, og det er altså virkelig hårdt både økonomisk og mentalt og sindssygt svært at manøvrere i, pointerer kromanden.

Annonce

Familiefester og restauranten ikke ramt

Ser vi på andre selskaber som familiefester og i den dur, så er man ikke her ramt af aflysninger, og selve restauranten kører også fint i det daglige. Aflysningsstemninger er meget centreret omkring julefrokosterne.

- Det der kan bekymre mig er, hvis vi pludselig står med tom ordrebog til januar, hvis der kommer nye og skrappere restriktioner. Det kan blive tungt, men så må vi jo som sidste år finde de kreative løsninger og noget nytænkning frem, så vi kan holde forretningen kørende, lyder det fra Lindberg med et lille skævt smil om munden med henvisning til det fantastiske tarteleteventyr, som han søsatte i januar og februar i år, og som i positiv henseende virkelig satte både kroen og Give på landkortet.

Og som reddede økonomien for forretningen.





Annonce
Annonce
Give Avis

Isskulpturfesten byder også på Ice For Kids, Snedronning og ild og musik i gaderne

Annonce
Annonce
Give Avis

Pas på: Den femte istid er på vej hen over Give Midtby

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Farvel til coronaudfordringer: Lokal fitnessforening boomer og investerer stort på indoor cycling

Give Avis

Den gamle præstegård udstykkes: Nu er der to grunde til salg i "indviet" jord

Give Avis

Godt gået: Julie gør rent bord og vinder dette åre Baltic Cup

Give Avis

Manglende togafgang skabte stor ståhej: Nu kan pendlere snart stige på populære afgange igen

Give Avis

Arrangør aflyser med få dages varsel: Corona sætter en stopper for julemarked

Erhverv

Købmands farvel truede dagligvarebutiks fremtid - nu er den pludselig reddet

Give Avis

Slut efter fem fremragende år: Det er med stor stolthed og taknemmelighed 'B' takker af som træner i Give

Give Avis

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Give Avis

Billund Kommune på smalkost? Har ikke råd eller lyst til at betale for en kagemand til Filskov Friskole

Give Avis

Så kan lokale firmaer og butikker godt finde fodboldskoene frem

Give Avis

Kollemorten lægger natur til dette års Julemærkemarch

Give Avis

Coronarestriktioner rammer egnens kirker

Give Avis

Sangcafé i Vonge Kirke

Give Avis

'De Gule Veste" fik deres ja: Jørgen skulle have brugt  cykelstien i 5. klasse - 50 år senere kan han komme til at gå på den med sin rollator

Give Avis

Aflyst: Julemarked på Tinnetgaard

Give Avis

Det er dansk, det er drønhyggeligt: Danmarks største havefest har programmet klar

Give Avis

Så er det officielt: Julen er kommet til Give

Give Avis

Den gamle præstegård udstykkes: Nu er der to grunde til salg i "indviet" jord

Give Avis

Sort fredag med fint flow og god stemning

Give Avis

Give melder klar: Black Friday er tilbage i stor stil

Give Avis

Give Handel og Erhverv er igen klar med en sand gaveregn over Give: Hvad med 10.000 ekstra til julebudgettet?

Annonce