Annonce
Give Avis

Chokeret skoleleder opfordrer folk til at holde deres børn hjemme fra torsdag morgen

Skoleleder på Firkløverskolen Preben Skov Christensen opfordrer forældrene til allerede fra torsdag morgen at holde deres børn hjemmefra skole grundet coronavirusforanstaltningerne. Foto: Jim Hoff
Efter pressemødet i Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen fremlagde en lang række påbud og formaninger, står landet nu overfor en lang række store udfordringer, heriblandt skole- og daginstitutionslukninger. Firkløverskolen var onsdag aften ude med en meddelelse, som vi bringer her i avisen.
Annonce

GIVE: Avisen modtog onsdag aften følgende meddelelse fra Firkløverskolens leder, Preben Skov Christensen. Vi bringer her meddelelsen i sin fulde ordlyd.

Kære forældre! Lettere chokeret efter statsministerens besked på pressemødet, får I lige nogle umiddelbare tanker fra min side. Der står en kæmpe opgave foran os alle. En opgave ingen af os kan overskue lige nu. Der findes vanvittig mange spørgsmål og ikke så mange svar.

Jeg håber, at så mange af jer, som har mulighed for det, følger statsministerens opfordring om at holde jeres børn og unge hjemme fra skolen fra i morgen tidlig.

På skolen tager vi os af alle de elever, der kommer de næste to dage (torsdag og fredag). Alle lærere og pædagoger koncentrerer sig fuldt og helt om eleverne og lægger andre opgaver til side.

Der vil være fokus på at skabe ro og besindighed. Vi vil være omkring eleverne, snakke med dem og desuden skabe en så almindelig hverdag som mulig i en ekstrem situation.

Jeg vil bede jer undlade at kontakte skolen med spørgsmål, da vi skal bruge alle ressourcer på at håndtere den store opgave, der står foran os. Vi skal nok melde ud på skrift via AULA, når vi er klar til det.

De bedste hilsner Preben Skov Christensen Skoleleder Firkløverskolen

Annonce

Gratis coronavirus-artikler

Kære læser: Vi har valgt at gøre alle artikler om coronavirussen gratis for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for.

At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores betalings-historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Nyt fra Lægehuset i Give

Annonce