Annonce
Give Avis

Coronaen var en uppercut til kæben på bokseklubben

Coronarestriktioner og et sprudlende foreningsliv er ikke to komponenter, der bare kører gnidningsløst med hinanden side om side. Det kan de skrive under på i Give Atlet Klub, hvor man hele to gange er blevet sendt til tælling af den hårdnakkede virus.

GIVE: Hele to gange er bokserne i Give Atlet Klub, både de unge og motionsbokserne, blevet sendt ud i ringhjørnet til en ufrivillig time-out.

Ikke på grund af hårdtslående modstandere i bokseringen, men på grund af coronavirussen, der har sendt flere uppercuts til kæben og direkte stød i mellemgulvet på bokseklubben i Give  Her er man i gang med et længere genopbygningsforløb, hvor ungdoms- og talentafdelingen er godt i gang med at forme unge mennesker til kampboksere.

Denne proces blev ramt af et "hvidt håndklæde" først i foråret, da al foreningsliv lukkede ned, og så senest her i oktober/november, hvor et coronaudbrud på Firkløverskolen sendte over 100 elever hjem i isolation - og dermed også knockoutede det lokale foreningsliv i cirka 14 dage.

Annonce

- Før alt det coronahalløj i foråret og senest her i oktober/november havde vi almindeligvis 25-30 ungdomsboksere i gang, men nu her, hvor vi mandag den 17. november er startet op igen er vi nede på under 20 børneboksere. Det samme billede gør sig gældende i motionsafdelingen, hvor vi før var 25-30 boksere. Også her er nede på omkring 20 deltagere i træningerne torsdag og torsdag aften, fortælle Peter Tomsen, der er formand for Give Atlet Klub.

Stabile kampboksere

Coronaen har altså kostet medlemmer, men vender vi blikket mod de unge boksere i kampbokserafdelingen, ser vi et lidt mere stabilt billede. Her er der en stabil kerne, der har holdt ved, og som i øvrigt har været med fra starten af, da det unge kampbokserprojekt startede op for tre år siden.


Vi er faktisk stolte af, at vi som en bokseklub "ude på landet" har formået at holde dampen oppe på trods af coronaen, da mange af klubberne i de større byer omkring os ligger stille

Peter Tomsen, formand Give Atlet Klub


- Det er en stabil og meget målrettet gruppe unge mennesker. De træner fast og hårdt tre gange om ugen, og vi har tilknyttet i alt seks trænere til det hold her, så vi kan udvikle mest muligt på dem. Der er i alt 11 boksere på det, vi kalder kampholdet, og tre af dem skal med til de Jyske Begyndermesterskaber i januar - om ellers coronaen tilladet det, fortæller Peter Tomsen, mens bokselegenden og GAK-veteranen Peter Dahl med stor entusiasme, kærlighed og konsekvens hundser de 11 ungdomsboksere gennem opvarmningen.

Annonce

Flot opbakning fra sponsiorer og forældre

De tre kampboksere, der skal i JM-ilden til januar er Dorian Bednarski, Valdemar Thomsen og den forsvarende mester fra 2019, Mathias Holdt.

- Vi er faktisk stolte af, at vi som en bokseklub "ude på landet" har formået at holde dampen oppe på trods af coronaen. Mange af klubberne i de større byer omkring os ligger stille, og samtidig er vi faktisk lykkedes med at få to nye sponsorer ind. Det er godt for bundlinjen og giver os en fin og stabil økonomi og er med til at give os mulighed for at give bokserne gode forhold, siger Peter Tomsen og fortsætter:

Valdemar Thomsen, Mathias Holdt og Dorian Bednarski skal i ringen til januar, når GAK sender de tre kampboksere til de Jyske Begyndermesterskaber. I baggrunden de tre trænere Robert Bednarski, Peter Dahl og Johnny Morell. Foto: Jim Hoff

- Vi oplever også stor opbakning fra både bokserne og deres forældre. Og alle disse gode ting og dejlige skulderklap, betyder, at vi trods alt har været i stand til at navigere ret godt gennem coronakrisen. Derfor kan vi melde ud, at klubben fungerer på alle parametre, konstaterer en faktisk både glad og stolt bokseformand, mens holdets tekniske træner Johnny Morell iført plethandsker og motiverende stemmeføring guider bokserne gennem en række træfsikre tekniske øvelser.

Også de to piger Lærke og Nellija er med på gulvet, og deres boksehistorie kan du læse om andetsteds her i avisen.

Annonce
Annonce
Give Avis

Arrangør aflyser med få dages varsel: Corona sætter en stopper for julemarked

Annonce
Annonce
Give Avis

Slut efter fem fremragende år: Det er med stor stolthed og taknemmelighed 'B' takker af som træner i Give

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Købmands farvel truede dagligvarebutiks fremtid - nu er den pludselig reddet

Give Avis

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Give Avis

Kollemorten lægger natur til dette års Julemærkemarch

Give Avis

Billund Kommune på smalkost? Har ikke råd eller lyst til at betale for en kagemand til Filskov Friskole

Give Avis

Sangcafé i Vonge Kirke

Give Avis

Så kan lokale firmaer og butikker godt finde fodboldskoene frem

Give Avis

Aflyst: Julemarked på Tinnetgaard

Give Avis

Så er det officielt: Julen er kommet til Give

Give Avis

Coronarestriktioner rammer egnens kirker

Give Avis

'De Gule Veste" fik deres ja: Jørgen skulle have brugt  cykelstien i 5. klasse - 50 år senere kan han komme til at gå på den med sin rollator

Give Avis

Sort fredag med fint flow og god stemning

Give Avis

Det er dansk, det er drønhyggeligt: Danmarks største havefest har programmet klar

Give Avis

Give melder klar: Black Friday er tilbage i stor stil

Give Avis

Give Handel og Erhverv er igen klar med en sand gaveregn over Give: Hvad med 10.000 ekstra til julebudgettet?

Give Avis

Det handler om den gode investering og tæt venskab: Lokal ejendomsmægler går ind i guldsmedebranchen

Give Avis

Give gør klar til modstandskamp: Transportminister afviser blankt at lave til- og frakørsel ved Give syd

Give Avis

Et år der bare bliver bedre og bedre: Givskud Zoo er igen Årets Dyrepark

Give Avis

Efter salg til Stofa: Give Fællesantenne klar med i omegnen af 1,5 millioner kroner til det lokale foreningsliv

Give Avis

Ingen nåde i Thyregod omkring DFs fald: Thulesen Dahl har for lidt røv i bukserne

Give Avis

Friske fyre og forførende frøkner frembragte forrygende flot filmgalla

Give Avis

Borgerne reagerer før myndighederne: Det vælter ind med julefrokostaflysninger på Diagonalkroen

Annonce