Annonce
Give Avis

Forældrepar har corona: Hel skoleklasse sendt hjem

Ikærskolen i Give valgte onsdag at hjemsende en skoleklasse, da et forældrepar i klassen er blevet testet positive med coronavirus. Foto: Jim Hoff
Et forældrepar til en elev på Firkløverskolen i Give er testet positive for coronavirus. Skolelederen har i samråd med skoleforvaltningen valgt at hjemsende den klasse, eleven går i.
Annonce

Give: Torsdag og fredag i denne uge har der manglet en klasse på Firkløverskolens Ikær-afdeling i Give.

Klassen er af forsigtighedsprincip sendt hjem, fordi begge forældre til et barn i klassen er blevet testet positive for coronavirus.

- Vi har valgt at agere ud fra en formodning om at eleven også er corona-positiv. Derfor træder vores alarmberedskab i kraft, og vi har på den konto valgt at hjemsende hele den klasse, eleven går i samt tre medarbejdere, forklarer skoleleder Preben Skov Christensen.


Vi har valgt at agere ud fra en formodning om at eleven også er positiv over for corona.

Preben Skov Christensen, skoleleder


Han oplyser ydermere, at den pågældende elev ikke har været i skole i denne uge, så eleven har ikke været i berøring med sine klassekammerater i hele uge 26.

Annonce

Alle retningslinjer fulgt til punkt og prikke

Forældrene i den berørte klasse er blevet informeret om sagen, ligesom forældrene til eleverne på resten af Ikær-afdelingen også har fået en kort orientering om sagen.

- Det her handler jo rigtig meget om at passe godt på vores skole, på vores elever, lærere og forældre, så derfor har det været vigtigt, at vi er skredet ind ud fra et princip om yderste forsigtighed. Vi har i den ånd også begrænset pendling af personale mellem vores fire afdelinger. Det her nødberedskab ophører så igen på mandag. Her er der jo ingen elever i skoledelen, men der vil dog stadigvæk være elever i sfo’en, siger Preben Christensen.

Skolen har i samråd med Coronalinjen og Vejle Kommune lavet et setup, så man til punkt og prikke følger alle retningslinjer i tilfælde med mistanke om coronavirus.

- Både kommunen og de berørte forældre har vist sig fantastisk samarbejdsvillige. Vi er blevet mødt med så meget kvalificeret hjælp fra Vejle Kommune og så stor samarbejdsvilje fra de smittede forældre samt resten af forældregruppen i den berørte klasse. Det har været samarbejde og sammenhold i sin bedste form, konstaterer skolelederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce