Annonce
Give Avis

danbolig opruster på mandskabs- og ejersiden

Susanne Sanholm fra danbolig i Give får pr. 1. oktober Lars Secher ind i firmaet som daglig leder og associeret partner. Foto: Jim Hoff

Det bliver den i Give fødte og opvoksede Lars Secher, der bliver danboligs nye daglige leder og associerede partner og dermed på sigt kommer til at overtage efter Susanne Sandholm

Annonce

GIVE: Der er på alle måder tale om en win-win situation, når 44-årige Lars Secher pr. 1. oktober træder ind ad døren hos danbolig i Give som ny daglig leder og associeret partner. Bag titlerne gemmer der sig nemlig den kendsgerning, at nuværende indehaver Susanne Sandholm med Lars Sechers tiltrædelse på bedste vis får løst flere af de udfordringer, hun har haft det sidste års tid.- Jeg har manglet en uddannet mægler med erfaring og en person, som fra dag ét kan arbejde selvstændigt med tingene. Derudover har jeg også været på udkig efter en mand til min forretning. Vi er jo fire piger i forvejen, så for alsidighedens og butikprofilens skyld var det vigtig for mig at få tilknyttet en mand til butikken. Derudover var jeg også interesseret i at finde en person, der på sigt har lyst til at overtage butikken, når jeg engang går af. Og med Lars får jeg simpelthen løst alle de nævnte udfordringer, fortæller en glad Susanne Sandholm.

Jeg glæder mig til at få et fornuftigt liv ved siden af jobbet. Det handler også om at passe godt på sine medarbejdere og sin butik, og for mig er det en supergod løsning, at Lars på sigt tager helt over.

- Susanne Sandholm, indehaver af danbolig Give
Annonce

Født og opvokset i Give

Udover de ovennævnte kvalifikationer besidder Lars Secher også den for branchen så glimrende egenskab, at han har stort lokalkendskab, idet han er født og opvokset i Give som barn af Bodil og Egon Secher. Lars' mor er kendt i bybilledet for at have haft butikkerne Tricoline og Madame i Østergade.

Den ene af butikkerne lå faktisk der, hvor Susanne Sandholm for mange år siden åbnede sin ejendomsmæglerbutik sammen med Egon tavsen - og dermed er ringen vel på mange måder sluttet, når Lars cirka den 1.3. 2019 kommer til at stå som medejer af danbolig i Give.

Lars Secher er oprindeligt uddannet bager fra IH Brød i Give. Butikken lå i Torvegade, der hvor Salon Sofie holder til i dag, men Lars havde altid vidst, at han ville være ejendomsmægler, så efter 10 år som bagermester hos Føtex og Bilka, gik han i gang med at uddanne sig til ejendomsmægler.

Annonce

Det kunne kun blive danbolig, Give

Inden Lars Secher 1. oktober starter hos danbolig i Give, kan han se tilbage på 12 gode år ved Home-kæden; først 10 år hos Home i Vejle, hvor han var med til at skabe en markedsførende butik.

Dernæst de sidste to år som daglig leder af Home-butikken i Fredericia, og at det lige blev destinationen Give, der hev ham væk fra et ellers godt arbejdsliv hos Home er langt fra en tilfældighed.

-Helt ærligt, så var det danbolig-butikken i Give, og kun dén, der kunne trække mig væk fra Home her i Fredericia. For mig er det vildt spændende at skulle være mægler i min hjemby, og helt perfekt er det også, at jeg på sigt kan blive indehaver af butikken. Nu starter jeg op som medejer, og i løbet af 3-4 år er det så hensigten, at jeg skal overtage helt efter Susanne, forklarer Lars Secher, der bliver boende i Skibet i hvert fald så længe hans søn på 14 og datter på 16 bor hjemme.

Annonce

Føler mig allerede hjemme

Netop lokalkendskabet og det at vende tilbage til en by, hvor man kender mange familier samt lokalområdets mekanismer rigtig godt og har været en del af byen gennem godt og vel 20 år, er også en væsentlig grund for Lars til at søge tilbage til de gamle græsgange.-Her har jeg gået i skole, spillet fodbold og håndbold, dyrket svømning i Thyregod og skabt mig et netværk, som naturligvis er en stor styrke som lokal ejendomsmægler, så selv om jeg nu skifter til danbolig, er jeg sikker på, at jeg kommer til at føle mig "home" lige med det samme, lyder det et stort smil fra Lars, der i det daglige cykler på motionsplan - og han skal også her krediteres for, at han i 2015 gennemførte en Iron Man. En udfordring han igen skal igennem om fire år, når hans søn på 14 fylder 18 år.

-Jeg kom til at love ham, at han og jeg skulle lave en Iron Man sammen, når han blev 18, og nu begynder det så småt at snerpe lidt sammen, lyder det fra Lars med et skævt smil.

Annonce

Handler om rettidig omhu

Med tilgangen af Lars Secher bliver truppen hos danbolig komplet, og det har Susanne Sandholm sukket efter længe.

-Jeg er enormt glad for, at Lars nu bliver en del af butikken, og at han er med på at træde ind som medejer og på sigt at overtage butikken. Det er en stor styrkelse af vores koncept, for vi har ligget lidt underdrejet et stykke tid på mandskabssiden. Nu kan jeg så komme ned på almindelig ejendomsmæglerarbejdstid, og det ser jeg frem til. Jeg glæder mig til at få et fornuftigt liv ved siden af jobbet. Det handler også om at passe godt på sine medarbejdere og sin butik, og for mig er det en supergod løsning, at Lars på sigt tager helt over. Det handler for mig om rettidig omhu, og om at få mulighed for lige så stille at trappe ned med mit arbejdsliv, konstaterer Susanne Sandholm, der i år har den store glæde at kunne fejre sin 30-års fødselsdag for anden gang

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce