Annonce
Give Avis

Den dag midtbyen frøs til is

Børnene muntrede sig stort med at lave isskulpturer ved ice for kids-bordet. Nogle fik endda lavet store diamanter. Foto Jim E. Hoff

Det var ikke pga. klimaforandringerne, men derimod mere festlige omstændigheder, der fik Give midtby til at fryse til is i en håndfuld timer i lørdags, hvor isskulpturfestivalen igen blev en helt igennem cool succes

Annonce

GIVE: Der er mange, der skal have anerkendelse for at dette års udgave af isskulpturfeativalen i Give blev endnu en flot oplevelse til både det faktuelle og det mentale fotoalbum. Det er jo oplagt at rose arrangørerne fra Skulpturby.dk og Give Handel og Erhverv for endnu engang at give sig i kast med at arrangere en stor byevent midt i den søde men også travle juletid. Det hermed være gjort.

Hvem vi skal kreditere det fantastiske vejr denne smukke vinterlørdag, vil vi lade være op til hver enkelt læsers personlige overbevisning, men når undertegnede sidder her på redaktionen med kig ud over Torvet i Give og kan se et livligt mylder af mennesker, alle i ført glade ansigter og nysgerrige blikke mod de mange arbejdende iskunstere og de forskellige aktiviteter rundt omkring i byen, får man da også en anelse lyst til at tilskrive de højere magter en aktie eller to i dagens succeshistorie.

Gives FDF'ere havde sørget for bålhygge midt på Torvet. Ogd et var et hit. Foto Jim E. Hoff
Annonce

"Se, jeg laver diamanter til mor"

Ved de tre borde med ice for kids har der dagen lang været fuldt aktivitet, og da julemanden trisser forbi og vinker til en lille pige, gengælder hun med et perlesmil og et "se, jeg har lavet en diamant til min mor i julegave", idet hun pivstolt med fremstrakte arme fremviser en smukt gennempoleret isblok, der omsat til diamantværdi, nok kunne købe den lille iskunster et kongerige eller to.

Blot 20 meter længere mod øst har Gives ukuelige FDF'ere gang i bål og snobrødshygge - og en gryderet, der får hele Torvet til at dufte af både Napoli og Toscana. Det glimrende og stemningsfulde FDF-indslag pynter gevaldigt på arrangementet, ligesom GEMs julefortællinger, GERFs hestevogn også er med til at hive julestemningen betragteligt i vejret. Det passer bare ligesom den koralbål himmel bare så godt til en event midt i december.

Annonce

Magi med motorsaven

Vi må heller ikke glemme den gode folkelige DNA i setuppet. Rundt på gaderne og i butikkerne går tre musikanter forklædt som julemænd og spiller julemusik af den slags som både høj og lav kan brumme med på. I den gamle legetøjsbutik inviterer Bondes Banko-bande til julebanko, og foran Diagonalkroen serverer kromutter ud af julens både flydende og faste lyksaligheder. Og ovre ved ice kids-bordene hakker de små poder lystigt videre i forsøget på at lave den helt rigtige skulptur - eller diamant.

Og så er der jo de 7 kunstnere, der på dagen med en finurlig blanding af godt håndværk, kreativitet og måske og så en lille smule guddommelig indgriben formår at forvandle en række isblokke til de mest fantastiske kunstværker. De er om nogen dagens hovedpersoner, trækplastre om man vil - og fælles for dem allesammen er en ubændig lyst til at fortælle om deres håndværk og hvilke tanker og kreative indspil fra de højere magter, der nu engang får motorsav og værktøj til at tage de retninger i isen, det nu engang ender med.

Annonce

Meget tilfredse arrangører

-Synes du ikke, det har været en rigtig god dag. Masser af folk, fantastisk vejr, god stemning - det er jo lige sådan, det skal være.

Det spørgsmål bliver undertegnede stillet af Birgit Lykke Jørgensen, der har været tovholder på dagens vellykkede event. Og dermed kommer hun egentlig reporteren i forkøbet, for dermed er dagens citat fra arrangørgruppen i hus - og mon ikke vi der var på plads denne lørdag kan blive enige om, at det var en succes, den dag midtbyen i Give frøs til is!

På den gode folkekulturelle facon!

Du kan se en masse fotos fra eventen øverst her på siden i billedgalleriet!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Søndagshygge med farverig korleder

Give Avis

Nyt fra vores egen verden

Give Avis

Mindeord over Ole Westergaard

Annonce