Annonce
Erhverv

Derfor står der nu en Ferrari-rød begravelseskiste midt i byen: 'Selvfølgelig handler det også om dem, der er døde, men det er de levende, vi arbejder med'

De to bedemænd hos Heick og Larsen, Jørn Larsen (tv.) og Jørgen Heick (th.) har åbnet en ny afdeling i Give. Arkivfoto: Jacob Schultz
En knaldrød kiste er efterhånden blevet et varemærke for bedemændene Jørn Larsen og Jørgen Heick, men selvom de gerne vil gøre nogle ting lidt anderledes end deres kollegaer i branchen, kan man også sagtens få en mere klassisk, hvid kiste, forsikrer de. Nu åbner de en ny afdeling i Give.

Give: Jørgen Heick og Jørn Larsen er nu klar til at tage næste skridt med deres bedemandsforretning, Bedemand Heick og Larsen.

De har udvidet med endnu en afdeling, så de fremover også får en bedemandsforretning i Give - nærmere bestemt i Østergade. Her står de to bedemænds "vartegn", en ferrari-rød begravelseskiste, allerede i vinduet som et symbol på, at de udover afdelinger i Grindsted og Ølgod nu også er til stede i Give.

Forklaringen på den røde kiste i vinduespartiet følger, men først lidt om baggrunden for, at Heick og Larsen nu også slår sig ned længere mod øst.

Annonce

- Som bedemand i dag er man nødt til at sprede sig lidt mere. Førhen havde en bedemandsforretning et naturligt område, den dækkede, men i dag har vi også internettet, og der er eksempelvis bedemænd i København, der også kommer til Jylland, siger Jørn Larsen og tilføjer:

- Derfor har vi åbnet i Ølgod, og nu var vi interesserede i at komme til Give. Det ligger jo tæt på Grindsted, og for mig er det lidt som at komme tilbage, for jeg har arbejdet oppe på Falck-stationen, er gift i kirken og holdt bryllup på kroen.

Den røde kiste

Det er tre år siden, Jørgen Heick og Jørn Larsen blev selvstændige, da de overtog den bedemandsforretning i Grindsted, de begge var ansat i.

- Det, at man har en fysisk butik, gør, at man kan tilbyde folk et sted at have samtaler. Vi tilbyder også at komme hjem til folk, men nogle foretrækker at mødes et mere neutralt sted. Samtidig er det et signal om, at man godt vil området, forklarer Jørgen Heick.

Han og Jørn Larsen driver bedemandsforretningen selv, og det betyder, at det altid er en af de to, man får i røret eller aftaler en samtale med, når man ønsker deres hjælp til at planlægge en begravelse eller bisættelse.

Og så tilbage til den røde kiste, der har præcis samme farve, som mange af de ikoniske biler, Ferrari sender ud til deres kunder.

- Det er lige før, folk kender os på det. Derfor har vi faktisk også en rød kiste i alle vores tre forretninger, siger Jørn Larsen

Annonce

Har smidt slipset

Ifølge de to bedemænd er kisten samtidig er symbol på, at de gerne vil skille sig lidt ud ved at forsøge at gøre nogle ting lidt anderledes end deres kollegaer i branchen.

- Hvis du har haft et farverigt liv, vil du måske også herfra i en farvet kiste, siger Jørn Larsen, der sammen med sin kollega dog kun har solgt et par stykker af den særprægede kiste de seneste år.

- Man kan selvfølgelig også sagtens få en helt klassisk hvid kiste hos os. For nogle kan det godt være frastødende at se sådan en rød kiste, tilføjer Jørgen Heick.

Virkelighedens verden er, at det selvfølgelig også handler om dem, der er døde, men det er de levende, vi arbejder med.

Jørgen Heick, bedemand og medejer af Bedemand Heick & Larsen

- Men der er flere og flere, der siger: ”Jeg vil gerne herfra i sådan en rød kiste, men mor skal altså i en hvid”. Måske tiden modner den tanke, siger Jørn Larsen.

Der står en rød kiste fremme i alle Heick og Larsens bedemandsforretninger i Grindsted, Ølgod og nu altså Give. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Udover et bredt udvalg af kister skiller Heick og Larsen sig også ud på andre punkter. Blandt andet bærer de ikke slips.

- Vi går ikke i uniform, og vi startede med at afskaffe slipset, siger Jørgen Heick.

- Der er ikke noget forkert i, hvordan andre bedemænd ser ud. Der bare vores valg at gøre det på den måde, siger Jørn Larsen.

Annonce

Reception 10. maj

De to bedemænd gør også meget ud af, at deres priser er nemme at gennemskue, idet de ligger frit tilgængeligt på deres hjemmeside. Så kan folk nemt og overskueligt se, hvad de har bestilt og hvad de betaler for, mener de.

De hjælper også gerne med bestilling af blomster, gravsted og andre ting, der ofte hører sig til, men alle regninger på disse eksterne ydelser afregnes udenom bedemandsforretningen. Heick og Larsen tager derfor heller ikke procenter af nogen art, idet fakturaen sendes direkte fra den pågældende blomsterhandler eller lignende til kunden.

- Det betyder også, at folk helt selv kan vælge, hvad de gerne vil have, siger Jørgen Heick.

De kører også gerne ud og holder foredrag om deres arbejde for både plejehjemsbeboere, sundhedsmedarbejdere og konfirmander.

- Interessen for, hvad der sker, når man skal herfra, er stor, men der er noget tys-tys omkring, hvad en bedemand er, og hvad vi laver, siger Jørn Larsen.

- Virkelighedens verden er, at det selvfølgelig også handler om dem, der er døde, men det er de levende, vi arbejder med, siger Jørgen Heick.

Jørgen Heick og Jørn Larsen holder reception på Østergade 7 10. maj klokken 15 til 17, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.

Annonce
Give Avis

Læserbrev: Generalforsamlingen på museet var en ren farce

Annonce
Give Avis

Skoleelever løber tusindevis af kroner hjem til Børnelungefonden

Annonce
Give Avis

Navneforvirring har ført til misforståelser hos både børn og forældre: Nu skal det være slut - og du kan hjælpe

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Få pølsebod til tilbudspris: Sidste gang var der ingen ansøgere - nu sætter kommunen lejen ned

Give Avis

Gratis pølser og frisk duft af blomster: Årligt tilløbsstykke vender tilbage

Give Avis

Musikfest præsenterer seks kendte navne og kommer samtidig med klar opfordring: 'Køb din billet - ellers er det ikke sikkert, vi er her næste år'

Give Avis

Traktortræk forventer 2500-3000 tilskuere: Sort røg, store dieselmotorer og kæmpe festtelt

Give Avis

18-årig praktikant hos øko-landmand ved Give er blevet hædret på kongres

Give Avis

Tankanlæg er blevet påkørt otte gange på tre år: I den kommende uge skal større renovering også afhjælpe det problem

Give Avis

Efter fire år kaster pølsemanden håndklædet i ringen: Slut med ristede hot dogs og burgere på Hjortsvangen

Annonce