Annonce
Give Avis

Efter benhårdt nedrivningsprojekt: Det gamle vandværk i Give forvandlet til populært boligområde

Tobias Langkjærs firma Koncept Montage er i gang med at bygge tre rækkehuse på Krohaven/Svinget på den grund, der tidligere husede det gamle vandværk i Give. Foto: Jim Hoff
I uge 43 i 2019 begyndte store entreprenørmaskiner at fjerne det 106 år gamle og nedlagte vandværk på Krohaven. I uge 45 i 2021 står tre rækkehuse klar til indflytning med den lokale virksomhed Koncept Montage som bygherre og udlejer.

GIVE: Det har været både et vildt spændende og også et ganske udfordrende projekt at forvandle det gamle nedlagte vandværk på Krohaven i Give til tre nye rækkehuse.

Men det har i høj grad været alle anstrengelserne værd. Det fortæller Tobias Langkjær, der er medindehaver af Koncept Montage ApS.

- Da vandværket kom til salg kunne vi jo godt se, at her var der en mulighed for at komme til at lave et boligprojekt på en fantastisk beliggenhed. Vi vidste jo også godt, at det ville blive en lang proces, inden vi kunne gå i gang med byggeriet.

Annonce

Her henviser Tobias Langkjær til selve nedrivningsprocessen, hvor man i et gamle vandværks kælderrum måtte kæmpe med den såkaldte in situ.-beton, der har en noget andet hårdhed end almindelig beton - og dermed er mere kompliceret (læs:bøvlet) at fjerne.


Folk har nærmest henvendt sig fra dag et, og havde der været plads til det, kunne vi have bygget 20 huse - og de ville alle have været udlejet

Tobias Langkjær, medindehaver Koncept Montage Aps


- Så har det jo heller ikke været uden udfordringer i forhold til at indhente godkendelser osv. fra de kommunale myndigheder. Det er der gået rigtig meget tid med at få på plads, men da alle papirerne først lå klar med alle stempler på, så er selve byggeprocessen gået lige efter vores kampplan, fortæller Tobias Langkjær.

Kunnet have bygget 20 huse

Byggeriet af de tre rækkehuse, der er på knap 100 kvadratmeter, forventes at være klar i uge 45, hvor de tre lejere kan rykke ind i de nye superlavenergihuse med egne solceller på taget.

- Vi har overhovedet ikke annonceret med, at vi havde husene til udlejning. Folk har nærmest henvendt sig fra dag et, og havde der været plads til det, kunne vi have bygget 20 huse - og de ville alle have været udlejet, fortæller Tobias Langkjær.

Det har som sagt været en stor opgave for firmaet at forvandle det gamle udtjente vandværk til tre topmoderne rækkehuse, men også en opgave, som man har kastet sig over med stor motivation, netop fordi det i forhold til firmaets daglige opgaver har været en meget anderledes og en spændende opgave.

- Vi har kun fået positive tilbagemeldinger om det her lokale byggeprojekt, og når vi nu er blevet færdige her, så lad os se, om ikke vi er klar til et nyt spændende projekt. Der er jo virkelig kommet gang i udviklingen mht. bolig og byggeri her i Give, og det er særdeles glædeligt, siger Tobias Langkjær, der som indfødt Givemand naturligvis glæder sig over opgangstiderne i byen.

Annonce
Annonce
Give Avis

Haveselskabet arrangerer tur til Tinnetgaard

Annonce
Annonce
Give Avis

Ung ridesportsudøver vinder fire guldmedaljer

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Efter 40 år som fængselsbetjent i selskab med både bløde og hårde kriminelle: Nu trænger jeg godt nok til at få pulsen og skuldrene ned

Give Avis

Mere kunst og kultur skal gøre børn og voksnes hverdag bedre

Give Avis

96 golfspillere dystede på banen i Give

Give Avis

Det dufter af medaljespil: Fantastisk tennisdag i Gryden endte med sejr til Give efter flere gyserkampe

Give Avis

Den digitale og analoge tidsalder i herligt samarbejde

Give Avis

Fysisk stærke ålborgensere slog Give ud af pokalen

Give Avis

Velkommen til årets første offentlige skulpturvandring

Give Avis

Efterlysningen virkede: Mistænkt for røveriforsøg har meldt sig selv

Give Avis

Lokal ældregruppe på heldagstur til herregården, Ausumgaard

Give Avis

Give åbner: FDF'erne klar til ny sæson men mangler ledere

Give Avis

Politiet søger hjælp: Leder efter formodet gerningsmand

Give Avis

Farvel til Gives karismatiske tennisskriger: Anders Grinderslev rykker til hovedstaden for at blive spiller og træner i KB

Give Avis

August måned skydes i gang i Give med stort udsalg i de lokale butikker

Give Avis

Give bliver tennismekka for en dag: Sport Live sender direkte fra “Gryden”

Annonce