Annonce
Give Avis

Efter 45 år på Riis Friplejehjem: En ære at have været med så mange mennesker på deres rejse

Vita Hauge 45 år på Riis Friplejehjem - stoppe den 28. februar
Det er noget af en institution, der den 28. februar takker af på Riis Friplejehjem. Efter 45 år på pinden og med et hav af positive og gode oplevelser i rygsækken har Vita Hauge valgt at melde sig ind i pensionisternes rækker. Hun fortsætter naturligvis som frivillig på plejehjemmet.

RIIS: 1. oktober 1975 trådte den dengang 26-årige sygeplejeruddannede Vita Hauge ind ad døren på Riis Friplejehjem, hvor hun tiltrådte et job som sygehjælper. Og så skulle der såmænd gå 45 år, før hun nu i en alder af 71 år har valgt at gå definitivt ud af døren igen.

Det sker den 28. februar, hvor Vita har sidste arbejdsdag på en nærmest livslang arbejdsplads, hvor hun både er blevet en institution omkring aktivitetsdelen og en gennemgående figur i plejehjemmets historik og vellidt person, der har 'overlevet' hele fire forstandere gennem tiden.

Vita Hauge er uddannet sygeplejer fra Give Sygehus, og da hun startede på Riis Friplejehjem var det under forstanderparret Jenny og Niels Hauge. Sidstnævnte var Vitas svigerfars fætter, så der var ikke tale om et nært familieskab

I 1982 skiftede plejehjemmet forstander, hvor det var Martinus Johansen, der tog over efter Niels Hauge og frue, og Johansen blev på posten til 2005, hvor han gik på pension og blev afløst af Kirsten Jørgensen på forstanderposten.

Hun blev i 2007 afløst af Poul Henning Larsen, der altså nåede at være chef for Vita i 14 år.

Annonce

Masser af gode minder

Vita husker med glæde tilbage på den tid, hvor hun startede på friplejehjemmet i Riis, der sorterer under Danske Diakonhjem.

- I 1975 var der plads til 30 beboere. Vi var selvforsynende med både frugt og grøntsager og delvist med kød og æg. Vi havde det lille dyrehold med en hønsefarm og fire grise. Grisene blev slagtet på slagteriet og kom tilbage til køkkenet på plejehjemmet, hvor de blev færdigbearbejdet af køkkenpersonalet. Der var fire af beboerne, der var ansvarlige for dyreholdet sammen med husets pedel, fortæller Vita.


Nu stopper jeg, mens jeg kan gå ud af fordøren med rank ryg og stolthed over et langt og godt arbejdsliv

Vita Hauge, afgående tidligere aktivitetsleder


1985 blev et specielt godt år for både Riis Friplejehjem og Vita. Man havde ihærdigt gennem flere år samlet sammen til centrets egen bus, og den fik man købt via flere indsamlinger og loppemarkeder.

- Det var virkelig stort, da vi fik vores egn bus. Nu kunne vi selv planlægge hvornår vi havde tid og lyst til at køre på udflugter og ferieture. Og der var altid beboere, der klar til en lille udflugt. Jeg har da også selv haft stor glæde af bussen og været med på mange ferieture med beboerne til destinationer som Bornholm, Ribe, Fanø, Mors, Ebeltoft og Grenå, husker Vita med et smil.

Annonce

"Løb hjemmefra" i 11 måneder

I 2001 tog Vita uddannelsen som social- og sundhedsassistent, og i 2004, samme år som man kunne flytte ind i det nyrenoverede plejehjem, fik Vita posten som plejehjemmets aktivitetsleder.

- Det var fantastisk, da vi kunne tage det nye plejehjem i brug. Så dejligt at se hvor glade beboerne var for at fik større boliger, hvor der var mere plads til deres ejendele. Og så blev der jo også meget bedre forhold for os ansatte, konstaterer Vita.

Hun var dog på en lille sviptur i cirka 1 måneder i 2002,, hvor hun fik lyst til at prøve noget andet. Her fik hun ansættelse på plejecenter Engparken i Brande, men den daværende leder på plejehjemmet i Riis, Martinus Johansen, tilbød Vita at komme tilbage til Riis, først som ferieafløser og senere i en fast stilling.

- Det tilbud kunne jeg bare ikke sige nej til. Og det var ligesom at komme hjem igen. Beboerne sagde da også til mig, at det var godt at jeg nu var kommet hjem igen, men når det er sang, så var det sundt for mig at prøve noget nyt. Rart at finde ud af, at jeg kunne begå mig andre steder end på plejehjemmet i Riis, og det lille eventyr gav mig bare endnu mere gejst og motivation, da jeg kom tilbage, fortæller Vita.

Annonce

"Lad os lige banke en fest op"

Hun blev her tilknyttet aktivitetsdelen to dage om ugen, mens de andre tre gik i selve plejedelen. I 2007 kom Vita 100 procent over på aktivitetsdelen som leder af afdelingen, et job hu oppebar til september 2019, hvor Pia Ælmholdt overtog tjansen som aktivitetsleder.

- Jeg har altid brændt rigtig meget for aktivitetsdelen her på plejehjemmet. Jeg har lagt hele min personlighed i jobbet, og har altid mødt både beboere og personale som mig selv. "Lad os lige banke en fest op", har vi sagt mange gange til hinanden, og det har været til stor glæde for beboerne, men også os selv, fordi vi via det gode sammenhold og de mange gode fælles aktiviteter har kunnet tanke energi og glæde til dagligdagen, konstaterer Vita Hauge.

Hun har altid set sådan på det at når nu mange af beboerne ikke kan komme ud og nyde kulturlivet, så må man hente kulturlivet ind på plejehjemmet i form af koncerter, sang- og musikaftner, foredrag, teater og meget mere.

Annonce

Går ud af fordøren med rank ryg

Vita har også været med til at arrangere årlige besøg af motorcykelklubben Gold Wing Motorcykelklub, der kommer og giver beboerne mulighed for en charmerende køretur i sidevognen.

- Og så vil jeg gerne understrege, at alle disse aktiviteter og arrangementer jo ikke kunne lade sig gøre uden en lydhør, kreativ og samarbejdsvillig personalefok og ledelse - samt masser af god hjælp fra alle plejehjemmets frivillige. Alle disse mennesker har været med til at bidrage til, at jeg har haft et rigtig godt arbejdsliv med plads tilkreativitet og udfoldelse, lyder det taknemmeligt fra Vita.

Og derudover vil hun gerne have ud sort på hvidt, at hun har set det som et stort privilegium at lære så mange forskellige mennesker at kende.

- At være en del af deres liv, at være med til at hjælpe dem, at give dem oplevelser og at passe dem. Det har været fantastisk og meningsfuldt og givet mig et spændende arbejdsliv. Og nu stopper jeg, mens jeg kan gå ud af fordøren med rank ryg og stolthed over et langt og godt arbejdsliv. Det er jeg rigtig glad for, siger Vita med et stort smil, der kommer fra både munden og øjnene.

Annonce

- Når vi må, så skal vi ha' en fest

På grund af situationen i samfundet med nedlukning og forsamlingsforbud, bliver det i første omgang ikke til en afskedsfest for Vita. Man samles til en stille gang formiddagskage og siger pænt farvel.

- Men når vi igen må lukke op, så skal jeg hilse at sige, at så holder vi en rigtig hyggelig fest med både sang og musik. Det bliver helt i min ånd, og det glæder jeg mig rigtig meget til, lyder det fra den farverige 71-årige kvinde med de varme hænder og de kreative ideer.

Selv om hun den 28. februar med går ud af fordøren med rank ryg, så er det ikke slut med Vitas besøg på plejehjemmet i Riis. Hun er tilmeldt til som, vikar ved sygdom/ferier - og så er hun også meldt ind i de frivilliges rækker.

Kender vi Vita rigtigt, så kan det nok gå hen og blive ganske festligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce