GIVE: Den 7. april brand ødelagde en brand en del af kyllingevirksomheden Danpos fabrik i Farre i Sydjylland, hvor der skete skader for omkring 15 millioner kroner. Ingen personer kom til skade, og branden var begrænset til en brandsektion på 100 kvadratmeter, hvor til gengæld det meste udbrændte.
Nu må virksomheden til lommerne igen, og denne gang handler det om udvikling.
Stigende efterspørgsel og manglende produktionskapacitet får Danpo, der er en såkaldt ready-to-eat-fabrik med blandt andet en stor produktion af kyllingenuggets, til at investere flere millioner i en udvidelse af produktionsfaciliteterne på fabrikken i Farre.
Ifølge en pressemeddelelse fra Danpo har virksomheden de seneste måneder været nødsaget til at sige nej til ordreforespørgsler fra deres og ejerselskabet Scandi Standards kunder.
Fabrikschef René TrykVi er superstolte af, at vi producerer fødevarer som både Danmark og udlandet sætter stor pris på. Samtidig ser vi det også som en mulighed for at sikre og fastholde arbejdspladser i Farre
- Vi har haft en klar strategi om at tilbyde kyllingeprodukter under vores brand "The Happy Chicken Project" og "De Danske Familiegårde", hvor forbrugerne altid kan være sikre på at få kylling af bedste dansk kvalitet, udklækket og opdrættet i de samme danske stalde og uden brug af antibiotika. Og det er blevet så stor en succes, at vi skal udvide vores produktionsanlæg ganske betragteligt, oplyser Rene Tryk, der er fabrikschef hos Danpo i Farre, i pressemeddelelsen.
Han kan ydermere oplyse, at efterspørgslen gælder de såkaldte ”convenience-produkter” såsom nuggets, kyllingekebab og kyllingeburgere.
Tocifret millionbeløb skal booste produktionen med 20 procent
Selve udvidelsen sker med en investering på et ikke nævnt tocifret millionbeløb, som skal sikre, at der i fremtiden kan produceres op til 20 procent mere på forædlingsfabrikken i Farre.
Udover at udvide produktionen vil Danpo ifølge Rene Tryk også sikre, at udnyttelsen af råvaren optimeres.
- I Danmark spiser vi 60 procent brystfilet, og derfor er det en af Danpos hjertesager at sikre, at der ikke går noget til spilde fra resten af kyllingen. Med den nye kapacitet på linjen kan lårkødet udnyttes endnu bedre til at producere kebab og andre stegte produkter, oplyser fabrikschefen.
- Vi er selvfølgelig superstolte af, at vi producerer fødevarer som både Danmark og udlandet sætter stor pris på. Samtidig ser vi det også som en mulighed for at sikre og fastholde arbejdspladser i Farre, siger fabrikschefen.
Udvidelsen er sat i gang, og virksomheden forventer at være fuldt oppe at køre med den udvidede produktion i løbet af et halvt år til ti måneder.