Annonce
Give Avis

Efter Diagonalkroens reception: Vi er ganske overvældede

Allerede lidt over 17.00 var restauranten godt fyldt op, da der blev afholdt åbningsreception på Diagonalkroen. Foto: Jim Hoff
Tirsdag den 3. september afholdt Diagonalkroen Overnatning og Lindberg Dining reception i anledning af åbningen af de nyinstandsatte lokaler. Opbakningen og tilstrømningen til arrangementet var ganske overvældende.
Annonce

GIVE: Efter 5-6 ugers ombygning og istandsættelse var Henrik Henriksen fra Diagonalkroen Overnatning og Lasse Lindberg fra Lindberg Dining klar til at åbne dørene for gæsterne ved en stor reception tirsdag den 3. september.

Krostuen og restauranten, der begge er blevet stilfuldt og smukt istandsat, dannede rammen om arrangementet, der startede klokken 17.00. Allerede klokken 17.10 var de nye lokaler godt fyldt op, og tilstrømningen af giveborgere, der ville ind og hilse tillykke og se på de nye forhold - og den nye kromand og forpagter, fortsatte helt frem til klokken 22.00.

- Sikken flot modtagelse. Det var helt overvældende, ja det var helt vildt, som både private og folk fra erhvervslivet og butikslivet strømmede til, lyder det samstemmende fra Henriksen og Lindberg.

Dermed en flot ilddåb til de nye folk på den gamle kro, og der er ikke noget at sige til, at såvel Henrik Henriksen som Lasse Lindberg og deres personale i flere dage efter receptionen kunne ses i Give midtby gående med armene oppe over hovederne.

Og de gode takter fra receptionen fortsatte dagen efter. Her kunne Lasse Lindberg melde "alt udsolgt" om aftenen i restauranten.

Godt begyndt er halvt fuldendt, siger et dansk ordsprog, og med den flotte start in mente, er der lagt op til en rigtig spændende fortsættelse for både Lindberg Dining og Diagonalkroen Overnatning.

Henrik Henriksen og Lasse Lindberg blev begavet med både fine gaver og masser af flotte ord. Foto: Jim Hoff
Det nye stærke team på Diagonalkroen: Lasse Lindberg og Henrik Henriksen. Foto: Jim Hoff
Snakken gik lystigt blandt gæsterne, der blev trakteret med lækker mad og gode vine. Foto: Jim Hoff
Søde og hjælpsomem tjenere sørgede for, at gæsterne hele tiden havde nok i glassene og på tallerknerne. Foto: Jim Hoff
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce