Annonce
Give Avis

Efter fire år kaster pølsemanden håndklædet i ringen: Slut med ristede hot dogs og burgere på Hjortsvangen

Brian Jensen har kørt sin pølsevognsgesjæft i fire år på Hjortsvangen i Give, men nu stopper han med den del af forretningen. Fremover vil han kun tage ud til events og fester med sin pølsevogn, og de overskydende timer han nu får, vil han bruge på sit vinduespudserfirma. Foto: Jim Hoff
I april 2018 åbnede Brian Jensen pølsevognen "Hos Jensen" på Hjortsvangen i Give tæt ved Give Tøjcenter. Men nu lukker han gesjæften, da det hverken tidsmæssigt og familiemæssigt er 'rentabelt' at stange frankfurtere over disken. Derfor helliger Jensen sig nu sin vinduespudservirksomhed og events med pølsevognen.

GIVE: Tæt på dagen for sit fireårs jubilæum som fast pølsemand på Hjortsvangen har Brian Jensen besluttet sig for at lukke med den daglige drift af pølsevognen. Dermed bliver fredag 20. maj, den sidste dag, hvor "Hos Jensen" holder åbent på Hjortsvangen

Efter denne dag må lastbilchauffører, håndværkere, værkstedsfolk, ældre sultne damer, gennemkørende trafikanter og andet pølsesultent godtfolk se sig om efter nye græsgange, hvis de får trang til de forskellige arter af den danske nationalspise.

Brian Jensen vil dog fortsat blive ved med at leje sine pølsevogne ud til forskellig events både i weekenderne og nu også mere i hverdagene, hvor han efter lukningen på Hjortsvangen vil være mere fleksibel.

Annonce

Skal passe på både helbredet og familien

Årsagen til at Brian Jensen nu lukker ned for hverdagsdriften af "Hos Jensen" på Hjortsvangen, skal findes både i det tidsmæssige og det familiemæssige - samt at han kan mærke, at der er mere og mere bud efter ham i den vinduespudservirksomhed, han driver sammen med pølsevognsgesjæften.

- Jeg har været ret bundet af at skulle holde åbent til hverdag på Hjortsvangen. Ikke fordi at det ikke har været hylesjovt de fire år, for det har det. Jeg har fået en fin opbakning og har mødt et hav af forskellige mennesker spændende og hyggelige mennesker. Og der har bestemt også været perioder med masser at rive i, lige som der også har været stille perioder. Sådan er det jo. Men det er rigtig meget tid, der går med at passe en pølsevogn fast, og nogle gange, når der er stille kunne jeg sagtens bruge de timer på min vinduespudservirksomhed, hvor der virkelig er gang i den. Og så sparer jeg jo også noget husleje og udgifter til strøm, forklarer Brian Jensen.

Annonce

Still going strong ved events

Han har haft godt med drøn på de sidste fire år med to pølsevogne, udlejning til events, hvor han selv står i pølsevognen, faste arbejdstider på Hjortsvangen og en vinduespudservirksomhed, der vækster. Det har godt kunnet mærkes på pulsen, der har været lige lovlig høj nogle gange, og derfor er det også af helbredshensyn, at Brian Jensen nu sadler om i sit kulørte og mangesidede arbejdsliv.

Det har været hylesjovt de fire år. Jeg har fået en fin opbakning og har mødt et hav af forskellige mennesker spændende og hyggelige mennesker Men jeg kunne sagtens bruge de her timer på min vinduespudservirksomhed

Brian Jensen, abdicerende pølsemand

- Fremover vil jeg have fire arbejdsdage fra mandag til og med torsdag, hvor jeg som udgangspunkt helliger mig mit vinduespudserfirma. Her oplever jeg stigende efterspørgsel, så det vil jeg gerne følge op på. Derudover vil jeg stadig tage ud til diverse events, byfester osv. med min pølsevogn - og det vil jeg nu få tid til også at passe ind i hverdagene. Jeg vil bevare mit medlemskab af Give Handel og Erhverv, så jeg stadig kan træffes ved diverse byevents på Torvet osv.

Frem til den 20. maj vil pølsevognen på Hjortsvangen være åben torsdag og fredag, så selv om det altså lakker mod enden, så er det dog ikke helt slut med at tanke op på pølser, hotdogs og burgere på Hjortsvangen - endnu.




Annonce
Give Avis

Læserbrev: Generalforsamlingen på museet var en ren farce

Annonce
Give Avis

Skoleelever løber tusindevis af kroner hjem til Børnelungefonden

Annonce
Give Avis

Navneforvirring har ført til misforståelser hos både børn og forældre: Nu skal det være slut - og du kan hjælpe

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Få pølsebod til tilbudspris: Sidste gang var der ingen ansøgere - nu sætter kommunen lejen ned

Give Avis

Gratis pølser og frisk duft af blomster: Årligt tilløbsstykke vender tilbage

Give Avis

Musikfest præsenterer seks kendte navne og kommer samtidig med klar opfordring: 'Køb din billet - ellers er det ikke sikkert, vi er her næste år'

Give Avis

Traktortræk forventer 2500-3000 tilskuere: Sort røg, store dieselmotorer og kæmpe festtelt

Give Avis

18-årig praktikant hos øko-landmand ved Give er blevet hædret på kongres

Give Avis

Tankanlæg er blevet påkørt otte gange på tre år: I den kommende uge skal større renovering også afhjælpe det problem

Give Avis

Efter fire år kaster pølsemanden håndklædet i ringen: Slut med ristede hot dogs og burgere på Hjortsvangen

Annonce