Annonce
Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Inger Eskelund Mølgaard sammen med sin mand Kirstein. Inger døde den 28. december 2021 og blev 94 år. Her kan man læse datterens Elses smukke mindeord sover sin mor. Privatfoto
Else Mølgaard Jensenskriver her fine og smukke mindeord over sin mor Inger Eskelund Jensen, der døde den 28. december 2021.

MINDEORD: Min mor Inger Eskelund Mølgaard sov ind på plejecentret Rosengården i Vejle den 28.12.21. Min søster Anne sad hos mor til det sidste. Mor blev 94 år. Mor døde præcis 3 måneder efter min far Kirstein, som døde den 28.9.21.

Mor havde en kræftsygdom i blodet, og den blev måske forstærket efter fars død.

Mor er født på gården Damgaard ved Torp i Fredericia, og hun gik på Kongsted skole og senere på Snoghøj gymnastikhøjskole og Askov højskole. Hun mistede sin mor, da hun var 4 år, min mormor dødede i barselssengen. Min morfar blev "alenefar" til 3 børn, hvoraf mor var den ældste, han giftede sig ikke på ny.

Annonce

Mor uddannede sig til sygeplejeske på Vejle Sygehus og arbejdede senere på Brejning Sygehus.

Min mor mødte far på Vejle Sygehus, hvor han var indlagt, og hun var sygeplejerske. Hun stoppede på sygehuset, da hun blev gift med far, og sammen drev de et godt og alsidig landbrug på Lille Alsted ved Vonge.

Mor var omsorgsfuld, interesseret, velorienteret, arbejdsom, gavmild, positiv , taknemmelig - ja der kan sættes mange gode ord på mor.

Mor var arbejdsom og var medhjælpende hustru på gården, hun hjalp far i stalden og i marken og skånede ikke sig selv. Når hun var færdig med arbejdet ude - ja så var arbejdsdagen ikke slut, så skulle der laves aftensmad og altid to retter.

Mor var en god kok og tryllede gode retter frem, og hun var god til at udnytte ting fra køkkenhaven og frugthaven. Hun dyrkede en stor og fin køkkenhave, og mine forældre var gode til at plante nye frugttræer, så der var rigelig af æbler, pærer og blommer. Mor var også fortræffelig til at bage. Det er ikke uden grund, at hun var meget vellidt og elsket af svigersønnerne og også svigerdøtrene.

Mor bevarede sin autorisation som sygeplejeske indtil sin død, men gjorde ikke brug af denne, da coronanen satte ind i marts 2020 og al disponibel mandskab blev indkaldt, holdt vi lidt sjov med, at mor jo så måtte tage endnu en tørn. Mor havde et omsorgsgen som sjældent ses og som bl.a. far nød godt af på sine gamle dage, far var glad for at kunne sige, at han havde sin egen hjemmesygeplejeske.

Mor fulgte med tiden, og hun var interesseret i, hvad der skete omkring sig og satte sig ind i ny teknologi. Mobiltelefonen blev mors livline til omverden. Hun skrev dagligt sms'er, så hun kunne bevare kontakten til familie og venner, og hun var god til at holde kontakten ved lige. Min søn sagde, at mor var som en teenager, hun skulle være sikker på, at mobiltelefonen var indenfor rækkevide.

Mor kunne blive "væk" i en god artikel eller en god bog - hun kunne lukke alt ude, når hun fik noget godt læsestof. Hun skrev også dagbog og havde styr på alle fødselsdage i familie og vennekredsen. En kryds og tværs kunne mor også fordybe sig i.

Da mine forældre "gik på pension" blev Club 99 i Vonge deres andet liv - de fandt stor glæde i at spille kroket og etablerede f.eks. deres egen kroketbane på Lille Alsted. De har haft mange gode timer med spillet og det sociale sammenhold i Club 99. Også naboer og familie blev der mere tid til at besøge samt ferieture til Bornholm, Norge m.m.

Som jeg skrev i mindeordet over min far, så var vi børn aldrig i tvivl om mine forældres kærlighed til hinanden og os. Lille Alsted var præget af kærlighed og taknemmelighed, og vi har mange gode minder derfra.

Mor og far har formået, at give os børn nogle gode værdier videre, hvor kvalitet bl.a. er bedre end kvantitet, vi har selv kunnet vælge vores veje i livet med respekt fra dem. Vi har meget at takke vores forældre for. Når man besøgte far og mor, blev man fyldt med god og positiv energi.

Mor og far flyttede på Rosengården for 7 måneder siden, og begge blev hurtig glade for stedet og det gode personale og dejlige medbeboere. Mine forældre fik hurtig knyttet nye venskaber, igen en ting som de begge var gode til via deres positive livssyn.

Else Mølgaard Jensen

Annonce
Give Avis

Når musikken healer: Christine og Perry sender deres kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Annonce
Give Avis

8000 kvadratmeter cannabisfabrik skulle have stået klar ved årsskiftet: Derfor er byggeriet forsinket

Annonce
Give Avis

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Den vigtigste brik i puslespillet er på plads: Erik Flak forlænger aftalen med to år

Give Avis

Overdrevne skriverier om uro i Haveselskabet

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Give Avis

Den sovende hjerne, flagermus og fremtidens natur: Give-Egnens Museum livestreamer naturvidenskab

Give Avis

Morell-scoop i bokseklubben: Professionel IBF-champ er udviklingstræner for GAKs talenter

Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Give Avis

Flytter ind i Hjertehuset: Gitte starter efter et hårdt 2021 på en frisk i Give midtby med ny alternativ klinik

Give Avis

Tidligere byrådsmedlem langer ud efter Lone Myrhøj: Hun er ikke sin nye opgave voksen

Give Avis

Holdbolddrengene er tilbage: Brutalt vinterprogram indledt med storsejr over chanceløse Viby

Give Avis

Babyboom i Løveparken: 7 små nuttede pelskugler er kommet til i løveflokken

Give Avis

Efter brud med Danish Fight Night: Jeppe Morell er pt. in between fight jobs

Annonce