Annonce
Give Avis

Få nu indsat de ekstra tog mellem Vejle og Herning!

Gerda Jørgensen har en klar besked til Trafikministeren: Få nu indsat de tog på strækningen mnellem Vejle og Herning, som stort set hver dag er fuld belagte og lad os få orden på denne sag. Foto: Jim Hoff
Den manglende togafgang mellem Vejle og Herning bliver et stort problem for de lokalområder, der er berørt af nedskæringerne, mener formand for Teknisk Udvalg, Gerda Jørgensen
Annonce

GIVE: Tog, der ikke kører til tiden er upopulært, men tog der ikke kører mere, er derimod problematisk og kan gribe direkte ind i menneskets livskvalitet.

Netop denne grøft havner man i pr. 13. december i de byer, der ligger mellem Vejle og Herning. Her vil trafikministeren Benny Engelbrecht nemlig skære i afgangene - og det vil gå ud over ikke mindst uddannelsessøgende.

Det har fået Gerda Jørgensen (V), der er formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, til at gå på barrikaderne, i hvert fald rent verbalt. Hun har mere end svært ved at forstå problematikken, og vender sig i første omgang mod de historiske kendsgerninger for at hente belæg for sin harme.

- I 2018 vinder Arriva togudbudet med bl.a. betjening af strækningen Vejle-Herning. I udbuddet er bestilt timedrift på strækningen. Det betyder, at alle tog fremover på hverdage fra Herning ankommer i Vejle minuttal 55, samt en afgang fra Vejle mod Herning med afgang Vejle minuttal 04. Det er stort set, som vi kender det i dag, forklarer Gerda Jørgensen

Annonce

Ekstra tog har været på skinnerne i en menneskealder

Der er dog et men ved den ordning, for skoleelever og medarbejdere til virksomheder i Vejle og Herning kan ikke nå frem med disse normale afgange.

- Derfor har der i mindst i 40-50 år været ekstra tog på strækningen, en med ankomst i Vejle og en med ankomst i Herning omkring kl 7:30, så skolestart og arbejdstids begyndelse kan overholdes, oplyser Gerda Jørgensen og uddyber:

Der er stor behov for disse afgange, for at folk kan nå frem til tiden men også fordi, der er et stort antal passagerer, så der er på den konto ikke plads til alle passagerer i afgangen en halv time tidligere.

- Nogle år har der faktisk været brug for dobbelt regionaltog på afgangene. Så det er svært at se, hvordan transportministeriet er kommet frem til, at disse tog kan undværes, konstaterer Gerda Jørgensen.

Annonce

Ikke kommunen der planlægger togdriften

Hun har som formand for teknisk udvalg en opgave i at få den kollektive trafik til at fungere så godt som muligt, og hun mener der er åbenlys evidens for, at borgerne har brug for de afgange mellem Vejle og Herning, der nu skal skæres væk

- Og her skal jeg understrege, at der bare ikke er Vejle kommune, som kan/skal planlægge togdriften – desværre!! Så var dette aldrig sket. Nu står Vejle kommunes borgere med et problem, som trafikstyrelsen har påført dem, siger Gerda Jørgensen.

Som tidligere beskrevet her i avisen har Teknisk Udvalg bestemt sig for, efter den 13.12, at betale for en busafgang, som kan erstatte toget til Vejle - for at få hverdagen til at fungere for de ramte borgere.

Annonce

Busser fint nok, men ikke den rigtige løsning

Og det løser problematikkerne, men ifølge Gerda Jørgensen, er det bare ikke den rigtige løsning, at man fremover erstatter tog med bus.

- Hvor vi har togskinner i dag, må det absolut være mest hensigtsmæssigt, at der kører tog. Derfor lyder min uforbeholdne opfordring til Trafikministeren: Få nu indsat de tog på strækningen, som stort set hver dag er fuld belagte og lad os få orden på denne sag, lyder den utvetydige opfordring fra formanden for Teknisk Udvalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Fra minkkaos til hundeeventyr

Give Avis

Corona: Testbil til Give i weekenden

Annonce