Annonce
Give Avis

Fantastisk 'engelsk uge' for Give: 6 points og ni kasser!

Mads Birk nettede to gange, da Give slog Hover med 4-1. De to øvrige mål blev scoret af Emil Skriver og Niels Bjerremand. Dermed var det 3 tidligere FC GOG-spillere, der scorede målene for Give. Foto: Jim Hoff
Give Fremads serie 2-mandskab har på blot fire dage vundet to kampe med henholdsvis 5-2 og 4-1, og de grønne fra Waldstadion er nu for alvor ved at springe ud som tophold i rækken.
Annonce

GIVE: Onsdag aften lagde Give Fremads serie 2-mandskab vejen forbi Egtved Stadion, og her hentede givedrengene en flot udesejr på 5-2 over værterne fra Ammitsbøl/Egtved.

Give førte 2-0 på mål af Nikolaj Fejrskov og Niels Bjerremand, inde værterne udlignede til 2-2 kort efter pausen efter to dødbolde. Men Give svarrede stærkt igen og nettede hele tre gange i kampens sidste 20 minutter. Her var det Kasper Larsen, Mads Birk og Nikolaj Knudsen, der fik gardinerne til at blafre på Egtved Stadion.

- I første halvleg spiller vi det bedste overhovedet i denne sæson. Efter Egtved/Ammitsbøl kommer på 2-2 efter et par dumme dødboldsmål, viser vi klassen og kører dem over de sidste 25 minutter. Fin sejr, mod en god modstander, siger Givetræner Brian Sølund, der havde noteret Niels Bjerremand, Peter Christensen og Kasper Larsen som sit holds bedste.

Martn Østergaard. Foto: Jim Hoff
Annonce

Nybagt far Man of the Match

Lørdag eftermiddag kom Hover på besøg på Waldstadion, og det endte med en stensikker sejr på 4-1 til Give efter en rigtig fin serie 2-kamp, hvor begge hold kunne og ville spille flot fodbold.

Mads Birk bragte Give på 1-0, men Hover slog tilbage og kom på 1-1 efter en halv time. Herefter overtog gæsterne, der efter 30 minutter havde flyttet en angriber ned på midtbanen for at dæmme op for Gives overtag. Det blev til to gevaldige chancer til gæsterne, som Jan D. i målet tog sig flot af - og dermed reddede 1-1 for Give til pause.

Efter pausen bragte Emil Skriver Give på 2-1 i det 47. minut efter engang "fumble" af Hover-keeperen. Så slap gæstere helt de defensive tøjler og spillede med en ekstrem høj bagkæde for at lægge Give under press.

Det medførte en lang række omstillinger til Give og på to af disse fik Mads Birk og Niels Bjerremand scoret til 3-1 og 4-1.

- Jeg er godt tilfreds med de første 25 minutter i 1. halvleg, men så mister vi overtaget og er lidt heldige med at gå til pausen med 1-1. Efter pausen profiterer vi på Hovers meget høje (læs: naive) bagkæde og gør det hele færdigt på nogle fine omstillinger. Igen en fin kamp, som viser, vi er på rette vej. Der er stadig ting, der skal arbejdes med og finpudses, men det ser gennemgående godt ud. Og så kan vi bryste os af at vores 14 mål er scoret af 9 forskellige spillere. det er fedt, for det gør os mindre sårbare, at så mange finder netmaskerne, konstaterer Sølund.

Den nybagte far, Martin Østergaard, blev kåret til Man of The Match.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Annonce